Der stilles flere og flere krav til vores boliger, når det kommer til plads, faciliteter og energirigtige løsninger. Et nyt boligmagasin Boligforbedring gør det lettere for boligejere at få overblik over, hvor man kan starte med at forbedre sin bolig.
Hold på varmen
I magasinet er der råd at hente om hele boligen – ude som inde, og læserne kan blive klogere på byggeregler og ikke mindst energirenovering. Det handler nemlig om at vide, hvordan man holder på varmen, bruger strømmen fornuftigt og investerer rigtigt, så det både mærkes på krop og konto.
Boligforbedringer kan være store og små, omkostningstunge eller -lette, komplicerede eller ligetil. Magasinet hjælper dig i gang med din boligforbedring og guider dig til et godt byggeprojekt.
Magasinet er udarbejdet af nord advertising i samarbejde med ProjectZero.
Magasinet postomdeles i uge 35 til 10.000 boliger i Sønderborg-området fra før 1990