I ZEROboligudlejer-projektet er Sønderborg Udlejerforening en vigtig medspiller. Især foreningens formand og næstformand, Bernt Knudsen og Claus Østergaard, har ydet en stor hjælp til projektet.
"Vi er rigtig glade for, at udlejerforeningen har bakket op om projektet. De har både hjulpet med at udvikle konceptet, deltaget aktivt og spredt budskabet til deres medlemmer i foreningen" fortæller Pernille Beck, som er projektleder og tovholder på ZEROboligudlejer.
De gode historier
Det er ikke nogen hemmelighed, at det kan være en udfordring at få de private udlejningsejendomme energirenoveret. Det skyldes i høj grad det såkaldte paradoksproblem: det er udlejeren der skal bruge penge på fx. nye vinduer og isolering, men det er lejeren, der sparer penge på sin varmeregning.
Bernt Knudsen i Magasinet Danske Udlejere
Alligevel er der nogle udlejere, der godt kan se fidusen i at energirenovere - det kan nemlig betyde, at ejendommen bliver mere værd på sigt, og at lejerne er tilfredse, og bliver boende i længere tid.
En af dem, som har energirenoveret er udlejerforeningens formand, Bernt Knudsen. Hans historie har de valgt at bringe i Magasinet Danske Udlejere, som er et landsdækkende magasin for udlejere.
Her fortæller han bl.a. om hvad der motiverer ham til at energirenovere sine ejendomme.
Du kan læse hele magasinet her