Rikke er nyuddannet civilingeniør fra DTU hvor hun bl.a. har beskæftiget sig med databehandling, matematisk modellering og miljøforvaltning.
Efter at have boet i København i over 10 år er Rikke og hendes familie vendt hjem til Nordals, hvor hun er opvokset.
Rikkes store interesse er koblingen mellem miljø, bæredygtighed og teknologi. Derfor var det også oplagt at vende tilbage til Als og naturen efter endt uddannelse, for i ZERO-land at bruge sine kompetencer i praksis.
Rikkes opgave i ProjectZero er at assistere den kommunale varmeplanlægning med særligt fokus på landområderne, hvor bl.a. oliefyrene skal udfases til fordel for mere energieffektive og grønne løsninger. Opgaven løses i tæt samarbejde med landdistriktsgruppen, områdets 31 landsbylaug og kommunens planafdeling med flere.