Kær Halvø på rette CO2-vej

Landsbyboerne på Kær Halvø har igennem fire år arbejdet med CO2-reduktioner i boligerne på den idylliske halvø, et par kilometer fra Sønderborg centrum.  I 2011 meldte halvøens landsbylaug sig til projektet ”Bæredygtig landsby”, et projekt udsprunget fra Sønderborgs Landdistriktsudvalg, hvor målet var at finde frem til de bedste måder at mindske CO2-udslippet på, så det både er godt for klima, miljø og pengepungen. Flere delmål er nu nået!


Energiinvesteringer på 5 mio.

Landsbyboerne på Kær Halvø har haft motivationen og midlerne til at omsætte ord til handlinger. I 2014 nåede fjernvarmen til Kær, 44 boliger blev koblet på den centrale varmeforsyning, dette har resulteret i at en stor del af beboerne er gået flere skridt videre og har fået isoleret boligen, sænket elregningen ved udskiftning af pærer og hvidevarer, installeret solceller og meget mere. Energiinvesteringerne udgør sammenlagt over 5 mio. kr. Derved er endnu et mål nået i vejen mod den bæredygtige landsby.


Fokus på energi har gjort udslaget

De sidste 3-4 års fokus på energi og bæredygtighed i landdistriktsregi, har gjort udslaget for den store interesse for energibesparelser. Landdistriktskoordinator Connie Skovbjerg er slet ikke i tvivl.

- Vi har igennem de sidste par år sat fuld fokus på energibesparelser i boligen, lokale råvarer i dagligdagen og ikke mindst på besparelser transportområdet. Der har været arrangeret madkurser, med inspiration til at udnytte det naturlige spisekammer og flere borgere har deltaget i et Kør Grønt kursus og præsteret at spare 37 % gennemsnitligt i brændstof, fortæller Connie Skovbjerg og fortsætter.

Energitjek foretaget af ZERObolig, borgermøder, hvor snakken om elforbrug og alternative energikilder overdøvede dagsordenen, har i den grad øget bevidstheden om energi hos rigtig mange borgere, derfor tror jeg også at investeringsbarometeret på 5 mio. kun er toppen energiinvesteringerne total set i perioden 2011-2015. Det har været en overkommelig opgave fra bestyrelsens side at påvirke motivationen – lysten til energirenovering kom helt af sig selv,slutter Connie Skovbjerg.  

 

21. april 2015

Book en elcykel på Kær

Formand for landsbylayget Jørgen Wilkenskjeldt


Kær Landsbylaug har to elcykler til rådighed for alle byens borgere.
Cyklerne kan bookes i en 14 dags periode via laugets hjemmeside

Læs om elcyklerne her

Erfaringer fra Kær

Erfaringer fra Kær Halvø og processen omkring udskiftning af gamle energislugende varmekilder, danner lige nu grundlag for det videre arbejde med skroftning af oliefyr i landdistrikterne i hele Sønderborg-området. 

Yderligere oplysninger

Louise Johnsen
louise.johnsen@projectzero.dk
T 3840 5427

 

Cookiepolitik