Mange af klubbens medlemmer kunne feje for egen dør, for flere af medlemmerne har været både first og fast ProjectZero movers.
Det gælder således ejendomsmægler Merete Lund Brock, Home, som allerede i 2008 var med til at opstarte ZERObutiks programmet og spare CO2 ved bl.a. at udskifte butikkens belysning og fjerne standby-forbruget på apparater.
Jørn Petersens Wohlenberg-butik er også ZERObutik cerificeret og sparer blandt andet CO2 ved energieffektiv belysning og nye vinduer.
Niels Sørensens Scandic Sønderborg er ZEROcompany certificeret baseret på en lang række tiltag som understøtter Scandic-gruppens bæredygtighedsstrategi. Disse omfatter bl.a. skifte fra gas til grøn fjernvarme, udskiftning af belysning, optimering af ventilation og pumper m.m. Se tidligere omtale af Scandic her
Rotary Sønderborg middagsklubben blev udfordret på energi
Bernt Knudsen har som formand for Sønderborg Udlejerforening været med til at udvikle og igangsætte ZEROboligudlejer-projektet, som styrker udlejernes energi- og klimakompetencer indenfor energirigtig renovering. Knap 20 udlejere har fået diplom som ZEROboligudlejere og er i gang med at se nye muligheder i deres udlejningsejendomme.
Leif Petersen har hos Servodan været med til at spare verden for mere end én million ton CO2 gennem udvikling og salg af virksomhedens lysstyringer. Servodan er ligeledes ZEROcompany-certificeret.
Gerner Petersen har energirenoveret sit næsten 200 år gamle stuehus i Kettingskov og sparet 75 % på varmeregningen blandt andet med et jordvarmeanlæg. Læs mere om Gerner Petersens spændende energirenovering i ZEROnyt i uge 43/2014.
Ovenstående få eksempler fra Rotary-medlemmernes egen-indsats bekræfter, at Sønderborgs store omstilling er lokalt forankret, og at der i ethvert netværk er ”medlemmer”, som er godt igang.
Inddragelse af områdets sociale netværk sikrer, at de gode eksempler spredes endnu hurtigere.
7. oktober 2014
For yderligere oplysninger:
Peter Rathje
peter.rathje@projectzero.dk
+45 40 40 86 36