Irland oplever meget store ændringer i vejret, hvor både koldere vintre, mere regn og oversvømmelser sætter sit negative præg på landet. Politikerne kigger magtesløse til, og der er behov for at aktivere byerne og lokalsamfundene i omstilling.
Duncan Stewart sætter med den 13. serie af ECO EYE primo 2015 fokus på de irske udfordringer, og hvad Irland kan lære fra Sønderborg-områdets store omstilling. Serien følges trofast af et stort irsk publikum, idet mere end 700.000 seere hver tirsdag kl. 19.00 ser programmet, som sendes på den nationale irske TV-kanal RTÉ One.
Diamanten modtog i september 2014 den danske Renoverpris 2014
Det samlede TV-team fotograferet ved slottet efter afslutning af dagens optagelser. Nr 2. fra venstre ses Sønderborgs nye
ZEROambassador i Irland, Duncan Stewart
Mange sønderborgere deltog i optagelserne
Lørdagens besøg i Sønderborg satte bl.a. fokus på områdets mange demonstrationsprojekter:
- Vikingeklubben, hvor 1200 medlemmer både bruger og producerer egen energi
- Sejlads med Sønderborg Yacht-Club, hvor vinden var energikilden
- Det nye Videnshus på havnen, som er bygget i 2020-standard med egne solceller og grøn fjernvarme
- Mintebjerg vindmøller som forsyner Sydals med grøn strøm
- Diamanten som demonstrerer lokal omstilling og engagement
- Solparken som demonstrerer grøn fjernvarme
- ZERObutikkerne i centerbyen som sparer på energien
- Cykelstier som fremmer cyklisme for borgere i alle aldre
- Slottet som har bevægelsessensorer og termoruder, som sparer både strøm og varme
Borgmester Erik Lauritzen ankom i elbil og bød velkommen til Sønderborg. Mange andre sønderborgere deltog planlagt og ufrivilligt (som statister i byen og i Diamanten) i den omfattende dokumentar-optagelse fra Sønderborgs store omstilling.
Stor tak til alle for den aktive medvirken på en lørdag.
Den i Irland berømte ECO EYE programvært blev af ProjectZeros Peter Rathje udnævnt til ZEROambassador under sit besøg i
Sønderborg. Med ret til at bære BIG ZERO-badget.
Se ECO EYE programmerne på din PC
ECO EYE sæson 13 bringes på irsk TV fra primo 2015.
Mens vi spændt venter på at se resultatet af optagelserne i Sønderborg kan alle med interesse for klima og omstilling med stor glæde se sæson 12's programmer på produktionsselskabets hjemmeside.
27. oktober 2014
For yderligere oplysninger:
Peter Rathje
peter.rathje@projectzero.dk
40 40 86 36