Sønderborg slukker lyset på lørdag

Lørdag den 29. marts 2014 kl. 20.30 er det igen WWF/Earth Hour, hvor millioner af mennesker og tusinder af virksomheder på tværs af klodens kontinenter vil slukke lyset i en time. De gør det for at bakke op om klimaindsatsen - og for at vise, at de selv tager ansvar!

Sønderborg Kommune bakker op om Earth Hour og slukker gadelyset alle de steder, hvor det er muligt med respekt for signal-anlæg og fodgængerovergange, hvor der er lovkrav om lys.

"Koblede installationer kan medføre, at gadelyset ikke slukkes overalt i Sønderborg Kommune" fortæller Sønderborg Kommunes Lars Overgaard, som fortsætter "de foregående år har vi ikke haft klager eller bemærkninger til slukningen".

ProjectZero opfordrer Sønderborgs borgere, familier og virksomheder til at bakke op om kampagnen og bruge Earth Hour til at tænke over, hvor afhængige vi er af energi i dagligdagen.

Læs mere om verdens største klima-event og se Earth Hours 2014 filmen på www.sluklyset.dk.

24. marts 2014

Peter Rathje
peter.rathje@projectzero.dk
+45 4040 8636

24. marts 2014

Hvorfor 60+?

Earth Hours logo 60+ symboliserer den ene time, hvor lyset slukkes, dvs. de 60 minutter, og plusset symboliserer alt det vi skal gøre ud over den ene time, fordi vi skal handle for klimaet hele året rundt.



Hvornår startede Earth Hour?

Earth Hour startede i Australien i 2007, hvor WWF lancerede kampagnen med en fælles opfordring til at slukke lyset en time for klimaet.

Hvem står bag Earth Hour?

WWF Verdensnaturfonden arrangerer verdens største klima-event.

Earth Hour er det første skridt

Udover den symbolske mørke time, hvor lyset slukkes én time, og Earth Hour markerer handling for klimaet, er kampagnen også din mulighed for at tage handling i egen hånd.
Vi hjælper dig, din virksomhed eller din kommune i gang med at leve en grønnere og mere klimavenlig hverdag. Tiden er ved at løbe ud for de internationale forhandlinger, og derfor rykker vi selv.

Cookiepolitik