9.152.584 kWh - så meget strøm producerede de to vindmøller tilsammen i 2013. Resten af områdets ca. 20 vindmøller producerede tilsammen knap 20 mio. kWh i alle 12 måneder af 2013. De to nyopførte vindmøller er altså langt mere effektive end de eksisterende i området.
Sønderborgs ældste moderne vindmølle blev rejst i 1988 og ligger i Holm ved Nordborg. I sin 25-års levetid har den produceret lidt mere end 7 mio. kWh og er allerede på 9 måneder indhentet af de to møller i Mintebjerg. Den 25 år gamle mølle er dog langtfra lige så stor som de to i Mintebjerg, den måler nemlig bare 25 m i højden.
Her ses begge vindmøller i Mintebjerg
Hvad svarer det til?
Mintebjerg-møllerne producerede på ni måneder hvad der svarer til 2.200 familiers årlige energiforbrug. Det svarer også til:
- Den strøm, som 1.200 brødristere kræver, hvis de skal køre uafbrudt i et år
- Den strøm, som 9.500 fjernsyn kræver, hvis de skal være tændt uafbrudt i et år
- Den strøm, som elbilen VW e-Up skal bruge, for at køre 1.956 gange rundt om jorden
CO2-neutral strøm
Vindmøllerne producerer ligesom solceller CO2-neutral strøm, som bliver rygraden i fremtidens smarte energisystem.
4. marts 2014
For yderligere oplysninger:
Pernille Beck
pernille.beck@projectzero.dk
+ 45 7412 4191