Skibet var ladet med bæredygtighed

29 tyske energi- og miljøeksperter ankrede den 23. - 25. maj 2014 op i Sønderborg havn for at blive opdateret på Sønderborgs ProjectZero og de relaterede omstillingsprojekter.



Nicolas Bernhardi, ProjectZeros nye energiplanlægger, opdaterede gæsterne på deres modersmål - tysk!

Gæsterne var alle dimittender og nuværende studerende ved Flensborgs højtprofilerede "Energie- & Umweltmanagement" studier, som uddanner energi- & klimaeksperter til fremtidens bæredygtige samfund.

ProjectZeros Nicolas Bernhardi og Peter Rathje opdaterede gæsterne og diskuterede de fælles udfordringer i "Energiewende", som over en årrække skal udfase anvendelse af kernekraft til den tyske strømproduktion.



Skibets 29 bæredygtige brains

Gæsterne viste stor interesse for Sønderborgs omstilling, og hvorledes udfordringerne løses i tæt samarbejde med kommunen, virksomhederne og borgerne.

Det er andet år, at det gode skib LOVIS ankrer op i Sønderborg for at tage byens grønne puls.

27. maj 2014

27. maj 2014

For yderligere oplysninger

Peter Rathje
peter.rathje@projectzero.dk
+45 4040 8636



LOVIS stævnede ud fra Kappeln, men hører hjemme i Greifswald. Skibets ejere har planer om at skibet skal forsynes med sol-paneler og dermed producere sin egen strøm og varme



Skibets yngste passager var også en BIG ZERO

Cookiepolitik