Henrik Jensen fra AVIS i Sønderborg glæder sig til at se elbilerne på de lokale veje og opfordrer alle til at prøve en elbil. "Da jeg først satte mig bag rattet i en elbil og oplevede hvor sprudlende køregenskaber elbilen har, var jeg overbevist om at elbiler er vejen frem" udtaler Henrik Jensen fra AVIS i Sønderborg.
Nissan Leaf model 2013 har øget rækkevidde og er produceret i England.
Godt for miljøet og masser af køreglæde
Elbilen er et godt, miljørigtigt alternativ til almindelige benzin- og dieselbiler og er oplagt til hverdagens kørsel. Selvom elbilerne generelt er dyrere i indkøb end tilsvarende benzin- og diesel biler, så er de væsentligt billigere i drift. Faktisk koster det kun cirka en tredjedel pr. kørt kilometer i en elbil, i forhold til en benzin bil.
Nissan Leaf'en har masser af ekstraudstyr, og med det smarte navigationssystem er det muligt at forbinde din smartphone til bilen og dermed få oplysninger omkring bilen direkte på din smartphone. Du kan desuden tænde for varmen i bilen direkte fra din smartphone.
Udover at være miljøvenlig og teknisk fremme i skoen, så er Nissan Leaf en utrolig støjsvag bil. Man kan blive helt i tvivl om bilen reelt er tændt og med automatgearet i "Drive", føles det slet ikke som om man kører, men mere som om man svæver fra A til B.
Der er ingen førstegangsydelse, det eneste man lægger som depositum er sine kreditkortoplysninger. Dermed er det en rigtig billig og risikofri måde at prøvekøre en elbil i en længere periode.
Læs mere om tilbuddet her eller kontakt Henrik Jensen fra AVIS i Sønderborg på H.Jensen@AVIS.DK.
Tilbuddet gælder til og med den 31. marts 2014.
14. januar 2014
Martin Moos
martin.moos@projectzero.dk