Forretningsdrevne koncepter udgør kernen i den nye plan, som bygger på øget inddragelse af borgere og virksomheder samt helt nye udviklingsområder: intelligent energi, bioøkonomi og grøn transport. ProjectZeros Roadmap2020 blev fredag den 31. januar lanceret på Alsion i Sønderborg.
De første 22 % CO2-reduktion blev realiseret ved udgangen af 2012, og projektets 2015-målsætning på 25 % CO2-reduktion forventes realiseret i 2013/2014.
Fra venstre: Peter Mads Clausen og Borgmester Erik Lauritzen
ProjectZeros Roadmap2020 er en invitation til samarbejde
Roadmap2020 udpeger retningen og skaber rammerne, men det er op til hele Sønderborg-områdets mange aktører at gribe bolden og høste den fulde værdi af den fælles udviklingsramme. Med den nye køreplan er platformen skabt for nye partnerskaber med deltagere fra både Sønderborg-området og alle som vil deltage i Sønderborgs store omstilling.
Fra venstre: Benjamin Sovacool og Henrik Raunkjær
Formanden for ProjectZero-Fonden, Peter Mads Clausen, bød fredag den 31. januar velkommen til lanceringskonferencen for ProjectZeros Roadmap2020.
Erik Lauritzen, borgmester i Sønderborg Kommune, fortalte herefter om byrådet og hele områdets vision, og hvordan vi i fællesskab skal gribe udfordringen for at komme i mål. Energi fra vindmøller spiller en stor rolle, og Sønderborg Forsyning skal projektudvikle det kystnære vindmølleprojekt på Lillegrund, Lillebælt.
Fra venstre: Hans Lehmann og Hans Christian Hansen
En ambitiøs plan for et ambitiøst område
Sønderborg-områdets resultater ind til nu, og i særlig grad de ambitiøse mål for fremtiden, bringer området helt i front på den nationale og internationale klimascene. Og netop en ambitiøs klimaplanlægning i byerne spiller en stor rolle både i Danmark og internationalt. Det bekræftede Jørgen Abildgaard fra Københavns Kommune. København er som Sønderborg aktive deltagere i C40, Climate Positive netværket, hvor begge byer deltager.
Sønderborg-områdets førerposition på klima- og energiområdet blev også omtalt af Benjamin Sovacool, medlem af FN´s klimapanel og professor og centerleder ved Århus Universitet i Herning. Han kaldte Sønderborg-områdets førerposition for "[…] flerstrenget, synergistisk og, helt ærligt, meget imponerende!"
Fra venstre: Jørgen Abildgaard og Finn Mortensen
900 grønne jobs og potentialet for flere
Implementeringen af Roadmap2020 vil give anledning til mere end 900 nye grønne jobs, hvoraf hovedparten vil være i Sønderborg-området og lokalt i Sønderjylland. Det viser beregninger udført for ProjectZero af rådgivningsvirksomheden NIRAS, og der er potentiale for mange flere.
Det bekræftede flere af dagens talere på lanceringskonferencen på Alsion. Henrik Raunkjær fra Servodan A/S og Hans Christian Hansen fra SIB fortalte begge om forretningsperspektiverne set fra to lokale Sønderborg virksomheder.
Finn Mortensen fra State of Green og Per Lyse Rasmussen fra den danske ambassade i Washington kunne fortælle om de spændende internationale perspektiver i Sønderborg-områdets store grønne omstilling.
Fra venstre: Per Lyse Rasmussen og Peter Rathje
Billeder - lancering
Se slideshow med billeder fra lancering af Roadmap2020 ved klik på nedenstående billede.