Hvilken pære skal jeg vælge?


Nu hvor de gamle glødepærer er forsvundet fra hylderne, og nye kilder til belysning kommer til, kan det føles som lidt af en videnskab at finde den rigtige pære, der oplyser dit hjem, som den skal.


Da EU valgte at udfase glødepæren, kom der for alvor fart i udviklingen af mere energieffektive lyskilder – både til at erstatte glødepærer og halogenpærer.

Mange forbrugere savner klare svar om de nye muligheder, og derfor har Energistyrelsen lavet en app, som du kan bruge, når du skal udskifte dine pærer.

Smart app hjælper dig på vej

App’en installeres på din smartphone, så du altid kan have den ved hånden. ”Lysguiden”, som app’en hedder, hjælper dig med at finde de bedste pærer til din bolig og samtidig spare penge og energi.

Pære app.JPG


Lysguiden har 4 indgange:

  1. Find pæren
    Klik på den pære, du skal skifte. Så får du en række forslag til, hvad du kan vælge i stedet.
  2. Indret med lys
    Her kan du se, hvilke pærer der egner sig bedst i de forskellige rum i din bolig.
  3. Fra watt til lumen
    Se, hvor meget watt svarer til i lumen.
  4. Info
    Få svar på de mest almindelige spørgsmål, du kan have til lys og pærer.

Med app’en bliver du guidet igennem, og til sidst giver den et bud på, hvilken ny pære du skal købe. App’en kan også hjælpe dig med at finde den korrekte belysning, til det rette formål.



9. december 2014

9. december 2014

App

”App” er en forkortelse for ”application”, der på dansk bedst kan oversættes med ”softwareprogram”.

Download

App’en kan downloades til smartphones og tablets ved at søge på ”Lysguiden” i App Store eller Google play

Gammeldags papirfolder

Energistyrelsen har også udarbejdet en lille folder til at gøre anskaffelsen af nye pærer lidt mere overskuelig. Du kan se den her

Den er også at finde på bibliotekerne i området.

Vælg pære

Pære app - vælg pære.PNG

For yderligere oplysninger:

Pernille Beck
pernille.beck@projectzero.dk
74 12 41 91

Cookiepolitik