Fjernvarmens grønne omstilling

Sønderborg-områdets fjernvarmeselskaber er helt fremme i skoene, når det handler om nye grønne teknologier og er parate og villige til at prøve nyt, der både sikrer fremtidens forsyningssikkerhed, men også reducerer CO2-udledningen.

Fjernvarmen fra Sønderborg-områdets seks fjernvarmeselskaber er derfor en rigtig god løsning og en af de hurtigste måder for dig, hvis du vil omstille din bolig til en grønnere opvarmningsform fra den ene dag til den anden.

Sønderborg-området som laboratorium for nye teknologier

I Sønderborg-området er omstillingen i fjernvarmesektoren i fuld gang. Solvarmeanlæg, store varmepumper, biomassekedler, geotermi-anlæg og andre smarte grønne teknologier fører til en stor udfasning af fossile brændsler i fjernvarmen. Med deres forskellige anlæg sikrer værkerne, at varmen altid leveres til boligerne, om det er en lun efterårsdag eller en kold vinterdag,hvor det sner, og man næsten ikke tør at begive sig udenfor.

16.500 ton CO2 besparelse fra 2012 til 2013


Brændselsforbrug i Sønderborg-området.jpg
Figur 1: Brændselsforbrug i Sønderborg-områdets Fjernvarmeværker. El til varmeproduktion bliver ikke medregnet

Brændselsforbruget i Sønderborg-områdets fjernvarmeværker har ændret sig markant de sidste tre år. Mens der bruges mindre og mindre naturgas, bliver der aktivt omstillet til lokalt produceret biomasse, geotermi, varmepumper og solvarme. Disse omstillinger og det faldende naturgasforbrug er grunden til, at den store besparelse på 16.500 ton CO2 fra 2012 til 2013 er realiseret.

Bor du i et fjernvarme-område og opvarmer din bolig med olie- eller gasfyr, så kontakt dit fjernvarmeselskab og spørg, hvad de kan tilbyde dig som boligejer. Konvertering til fjernvarme er hurtigt, nemt og kan spare dig for mange penge.

Sønderborg-områdets fjernvarmeaktører og kommunen arbejder fortsat sammen omkring en løsning til fjernvarmeforsyningen på Als.

3. december 2014

For yderligere oplysninger:

Nicolas Bernhardi
nicolas.bernhardi@projectzero.dk
T 38 40 54 28

Solfangere Gråsten.jpg

Solfangere hos Gråsten Fjernvarme

Cookiepolitik