Erik energirenoverede for lejernes skyld

Der er ikke mange muligheder for at spare på varmeregningen, når man bor til leje. Det er udlejeren, der er herre over investeringerne, og som udgangspunkt har udlejeren ingen glæde af energirenovering.

Heldigvis er der udlejere, der tænker i energirenovering af deres udlejningsejendomme og dermed lader deres lejere nyde godt af besparelsen og investeringen. Og ifølge udlejer Erik Fenn, så er pengene givet godt ud.

Jeg får nogle stabile lejere, der ikke flytter”, siger Erik Fenn. “Når lejere flytter ind og ud hele tiden, så bliver der nogle måneder uden lejeindtægt, og det er jo ikke god forretning”, tilføjer Erik Fenn, der for et par år siden fik hulmursisoleret sine udlejningsejendomme med papirgranulat. Den investering gjorde, at hans lejere skruede mindre op for radiatorerne, og hver af dem sparede godt 200 kroner om
måneden.
ZEROboligudlejer termografi.JPG

Erik Fenn er ZEROboligudlejer

Jeg har været med i ProjectZeros kursusforløb for udlejere, og det var rigtigt godt”, siger Erik Fenn, der efter deltagelse i forløbet kan kalde sig ZEROboligudlejer.

Jeg tænker i de energirigtige løsninger og har faktisk altid gjort det, fordi jeg kan godt li’, når tingene er i orden”, siger han.

Bliv ZEROboligudlejer

De næste ZEROboligudlejer-moduler afholdes den 13. og den 28. januar 2015. Tilmeld dig allerede nu ved at skrive til pernille.beck@projectzero.dk.

Det er GRATIS at deltage i modulerne.

9. december 2014

9. december 2014

For yderligere oplysninger:

Pernille Beck
pernille.beck@projectzero.dk
74 12 41 91

Program for ZEROboligudlejer

Læs mere og se programmet her www.ZEROboligudlejer.dk


ZEROboligudlejer.png

Cookiepolitik