Sønderborg-områdets syv ZEROboligmæglere er klar til at vejlede og rådgive boligejere om, hvilke energirenoveringer der vil have størst virkning på husets værdi.
Indehaver af Nybolig i Sønderborg, Bjarne Westh Hansen, er slet ikke i tvivl om fordelen i at få efterset sin boligs energiforbrug og eventuelt energiklasse, og som vil give god mening for både køber og sælger.
- Vi oplever, at køberne har stadig større fokus på energimærket - også fordi bankerne er begyndt at indregne et lavere energiforbrug i kundernes køberbevis. Lavere energiforbrug giver således køberne muligheden for at købe et dyrere hus, fortæller ZEROboligmægler Bjarne Westh Hansen.
God energiklasse giver højere værdi
En god energiklasse giver ikke kun et lavere energiforbrug - det kan også forhøje din boligs salgsværdi. Og da flere og flere købere først og fremmest går efter beliggenhed og dernæst boligens energimærke, er der god mening i at få efterset hvor i boligen, der er et større energispild.
Læs mere på www.zeroboligmaegler.dk.
Familien Arnold og Engsig-Krarup foran deres energirenoverede hus i Augustenborg
11. august 2014
For yderligere oplysninger:
Louise Johnsen
louise.johnsen@projectzero.dk
+45 3840 5427