Viceborgmester klippede den røde snor

En unik mulighed for spændende og nuancerede efteruddannelsesforløb for områdets håndværkere ser nu dagens lys.

Torsdag den 10. april klippede Viceborgmester Aase Nyegaard den røde snor til ZERObyg Akademi, og opfordrede samtidig til mere samarbejde: "Det er vigtigt, at vi kan samarbejde på tværs af virksomheder og fag. I ZERObyg Akademi bliver håndværkerne klædt på til at installere og udføre fremtidens energiløsninger, og det skal ske i tæt samarbejde med leverandører af produkterne".

EUC Syds Vicedirektør Hans Lehmann bød Aase Nyegaard og de ca. 30 gæster velkommen: “Vi er rigtig glade for, at vi i dag officielt kan åbne akademiet, og dermed inddrage det i undervisningen af håndværkerne".


Hans Lehmann hjælper Aase Nyegaard med at klippe den røde snor til ZERObyg Akademi
Ved indvielsen blev gæsterne klogere på de løsninger der allerede er i akademiet, og hvordan akademiet kan bidrage til mere spændende kurser for håndværksbranchen.

Håndværkere, undervisere, samarbejdspartnere og projektpartnere fra Lean Energy Cluster, ProjectZero, Knowledgelab og UC Syddanmark var mødt op på dagen, og benyttede sig af muligheden for at møde hinanden til en uformel snak.

14. april 2014

For yderligere oplysninger:

Pernille Beck
pernille.beck@projectzero.dk

74 12 41 91

14. april 2014

Tid til snak



ZERObyg

ZERObyg er et projektsamarbejde mellem forskellige uddannelsesinstitutioner, forskningsenheder og private virksomheder. Projektet er finansieret af Den Europæiske Union og Syddansk Vækstforum. Målet er at opkvalificere håndværkere indenfor energiområdet.

ZERObyg Akademi udgør grundstenen i projektet. Akademiet er et afprøvnings- og kompetencecenter, som fysisk er placeret i faciliteterne på EUC Syd i Sønderborg. Akademiet gør det muligt at nuancere uddannelses-forløb, så de både kan foregå som traditionel undervisning samt i akademiet. ZERObyg Akademi vil i fremtiden spille en rolle i flere kurser på EUC Syd i Sønderborg.

Læs mere på www.ZERObyg.dk

Indvielse 



Cookiepolitik