"Vi blev meget overraskede over den store interesse for at energirenovere boliger og at så mange allerede var godt i gang med deres egen bolig. Der blev spurgt ind til alt mellem himmel og jord, og enkelte ville endog gerne besøge os såfremt de vandt konkurrencen" siger en smilende Benny Nielsen, som sammen med sin kone Erna på Kulturnatten fortalte om deres erfaringer med energirenovering af Sønderborg-villaen på Damgade.
Læs mere om boligen på Damgade i ProjectZeros Inspirationskatalog her
Charlie Lemtorp øste ud af sine erfaringer fra 1.104 ZERObolig-energivejledninger
Stor interesse for varme-området
ZERObygs Charlie Lemtorp var overrasket over de besøgendes store forhåndskendskab til Sønderborgs ProjectZero og havde aftenen igennem ligeledes travlt med at vejlede de besøgende, som især viste interesse for varme-området.
"Mange af aftenens gæster bruger i dag gas som varmekilde. Ud fra aftenens mange vejledninger er det min vurdering at gas-anlæggene generelt ikke er ordentligt indreguleret og at der nemt kan hentes 5-8 % besparelser ved et VVS-besøg" siger Charlie Lemtorp, med opfordring til at både håndværkere og boligejere i hovedstadsområdet følger op på dette.
Erna & Benny Nielsen (til højre) havde en travl aften, her havde de besøg af Inge Olsen, direktør for teknik & Miljø i Sønderborg Kommune
And the winner is.....
Der var mange besøgende gæster som deltog i Sønderborg-konkurrencen til Kulturnat København. Den heldige vinder af et weekendophold blev Michelle Laurent, der har fået besked direkte.
Michelle Laurent kan glæde sig til et weekendophold inkl. morgenmad for to personer på Scandic Sønderborg, og til transporten dertil i form af to tur/retur billetter med Alsie Express. Præmien er sponsoreret af henholdsvis Scandic Sønderborg og Alsie Express.
Tillykke til vinderen og stor tak til sponsorerne!
22. oktober 2013
For yderligere oplysninger:
Peter Rathje
peter.rathje@projectzero.dk
+45 4040 8636