Fjorden rundt uden CO2

- men med masser af sol, vind og sjove oplevelser!

Lørdag den 22. juni 2013 afvikles den 3. "Tour de Flens"

Alle kan være med på turen. Der er ingen begrænsninger på antallet af hjul på køretøjet, og der er opkræves ikke startgebyr. Der er kun ét krav! - der må hverken opstå CO2 eller radioaktivitet ved brug af køretøjerne.

Touren

"Tour de Flens" starter ved havnen i Sønderborg, hvorefter alle deltagerne kører mod Gråsten og videre til Flensborg/Glücksborg. Strækningen fra Sønderborg langs fjorden til det smukke Glücksborg måler præcis 50 km., men ved denne 3."folke-tur" er det ikke hastigheden, der er afgørende for tourens succes. Fokus ligger på hyggeligt samvær, infotainment ved lærerige pit-stop, hvor deltagerne kan se eksempler på både den private og den offentlige energipolitiske kursændring.


Hvem kan deltage?

"Tour de Flens" byder på mange forskellige typer køretøjer og deltagere, fx lokale politikere, journalister, iværksættere og en række privatpersoner, som deltog i 2012 med en spændende blanding af et- til firehjulede elbiler af mærkerne Twike, Tazzero, Mini-el m.m. Nogle deltagere satsede på ren muskelkraft, som fx Flensborgs byrådsmedlem John Witt, der cyklede hele turen og trænede dermed samtidig for sin næste maraton. Andre kombinerede begge fremdriftssystemer ved at bruge el-cykler, som hjalp dem til at overvinde de mange stigninger undervejs med hjælp af en elmotor.


"Tour de Flens" i 2012 var så populær, at den blev hædret af den tyske statspræsident. I år er det den slesvig-holstenske energiminister, Robert Habeck, der deltager i årets tour.

Program og tilmelding

Tourens endelige program foreligger snarest, men det er ikke nogen hemmelighed at ruten går igennem Gråsten by hvor der er rundvisning i Gråsten Fjernvarmes nye faciliteter, hvor der ved solvarme og halmfyr leveres CO2-neutral varme til en stor del af Gråstens borgere. Touren fortsætter til Flensborg, hvor deltagerne gør stop ved et transportarrangement arrangeret af Bytrafikselskabet i Flensburg.

Touren ender, traditionen tro, ved Artefact-oplevelsesparken i Glücksborg, hvor der er mulighed for at oplade elbilerne i parkens sol-tankstation. Tour de Flens er blandt andet sponsoreret af Flensburger Brauerei og det Slesvig-holstenske energiministerium.

Tilmeldingen til "Tour de Flens" kan foretages her
Læs mere om touren på www.artefact.de.


Louise Johnsen
14. maj 2013

louise.johnsen@projectzero.dk

14. maj 2013









Cookiepolitik