Bright Green Tourism skal vækste turismen i Sønderborg

En gruppe unge fra IT Product Design studiet ved SDU Campus Alsion har ambitioner om at skabe grøn vækst baseret på erhvervsturisme og universitets multikulturelle studerende.

En af de unge idé-magere, Ana Cifuentes siger om gruppens ide "Student Aided Experiences tilbyder en unik oplevelse med vægt på sprog og kultur, hvor erhvervsturister får en privat turguide med samme nationalitet som dem selv."

Ana Cifuentes fortæller om idéen til direktør ved Sønderborg Kommune, Michael Holst.

Hun og tre andre studerende er allerede i fuld gang med at videreudvikle idéen i samarbejde med SET og Sønderborg Student Foundation. De fire studerende ser allerede mange muligheder for samarbejde mellem byens virksomheder baseret på Sønderborgs ProjectZero vision. 70 % af de studerende ved Syddansk Universitet kommer fra udlandet og repræsenterer mere end 50 nationaliteter.

"I forbindelse med ProjectZeros Energy Tour, vil der være mulighed for at involvere en studerende med samme sprog og kultur som gæsterne," fortsætter Ana, "hermed sikres det, at gæsterne får den bedst mulige oplevelse i forbindelse med deres besøg."

De fire studerende glæder sig til at videreudvikle idéen, og få den omsat til handling.

"Hos SET synes vi, det er en god idé at lave et samarbejde omkring erhvervsturisme baseret på de mange forskellige nationaliteter vi har i byen. Det er vigtigt at bakke op om nye innovative koncepter med potentiale for området," udtaler Per Lachenmeier, direktør for SET - Sønderborg Erhvervs- og Turismecenter.

Carina Pedersen
6. maj 2013
carina.pedersen@projectzero.dk

6. maj 2013



Projektet foregik på iFabrikken i Sønderborg.

Student Aided Experiences



Plakat udviklet af de studerende efter projektets afslutning. Her illustreres SAE idéen.

Cookiepolitik