Skrot dit gamle toilet og spar penge!

Har du stadig et gammelt toilet med ét skyl? Så kan det betale sig at skifte det ud med et nyt og vandbesparende toilet med to skyl. Energipriserne er hastigt stigende og det samme gælder for vandpriserne.

Mere end en fjerdedel af vandforbruget i en bolig går til toiletskyl, og koster i gennemsnit en familie mere end 2.000 kr. om året.


Søren Pedersen, indehaver af Søren M. Pedersen VVS i Sønderborg, er ikke i tvivl om fordelen ved at udskifte det gamle toilet: "Ved at skrotte dit gamle toilet til fordel for et nyt kan du spare på vandet og dermed også penge. Et ældre toilet bruger 9-15 liter vand hver gang, du skyller ud, mens et moderne toilet bruger 3 liter på et lille skyl og 6 liter på et stort. Ved at få et nyt toilet kan du altså nemt halvere vandforbruget fra toilettet, hvilket både gavner miljøet og din pengepung," og fortsætter: "Et nyt toilet koster mellem 3.500 og 4.500 kr. med professionel montering, og med en årlig besparelse på op til 1.500 kr. er pengene tjent hjem igen i løbet af få år."

Spar på vandet

Der er voksende interesse for at spare på forskellige ressourcer i Danmark, herunder det rene drikkevand. Du kan udover udskiftning af dit gamle toilet også spare på vandet ved at tænke over og ændre din adfærd en smule når du laver mad, vasker tøj, gør rent, vasker bil og vander havens blomster. Der er også mulighed for at købe vandbesparende vandhaner og brusere.

Overvejer du at udskifte dit toilet, eller gøre andet for at spare på vandet? På www.ZEROmap.dk kan du finde områdets håndværkere med en energivejlederuddannelse. Find en håndværker nær dig, som kan hjælpe og vejlede dig til den helt rigtige energiløsning!

Få flere gode råd til at spare på vandet på Bolius

Har du spørgsmål til denne nyhed så kontakt Pernille Beck på +45 74 12 41 91 eller pernille.beck@projectzero.dk.

Pernille Beck
20. februar 2013


20. februar 2013

Cookiepolitik