Siden 1. juni 2011 har det været muligt at få fradrag for lønudgifterne til din håndværker for service og vedligeholdelse på din bopæl.
Indberetningen af fradraget skal ske på skat.dk senest den 28. februar 2013.
Håndværkerfradraget giver alle over 18 år i husstanden et fradrag på op til 15.000 kr. pr. år. Der er en række punkter der skal opfyldes før fradraget på selvangivelsen kan godkendes.
- Bestil et stykke arbejde med servicefradrag (ordningen ophørte 31.12.2012)
- Betal elektronisk (fx med dankort eller via netbank)
- Indberet dine udgifter til SKAT via din selvangivelse
- Gem dokumentationen for arbejdet
Håndværkerfradragsordningen sluttede ved udgangen af 2012, og for at være berettiget til fradraget skal det indberettes på SKATs hjemmeside senest den 28. februar 2013. Arbejdet skal være udført senest den 31. december 2012. Det er muligt at få fradrag for arbejde udført i 2012, selvom det først er betalt i januar eller februar 2013.
Du kan få fradrag for arbejde udført i 2012, som først bliver færdigt i 2013, hvis du får en regning på præcis den del af arbejdet, som blev udført i 2012.
Læs mere om indberetning af håndværkerfradrag på SKATs hjemmeside her
Andre gældende krav:
- Arbejdet skal stå på listen med ydelser, der giver servicefradrag.
Se liste over service og vedligeholdelse med fradrag her - Vedligeholdelse og service skal laves af en virksomhed, der er momsregistreret i Danmark
- Service kan også udføres af privatpersoner. Bed personen om at udfylde en serviceerklæring
- Fra 2013 kan du ikke længere få håndværkerfradrag, da ordningen er ophævet pr. 31.12.2012
- Arbejde betalt kontant eller med check efter 1. juli 2011 giver ikke fradrag
Her er det muligt at se en video der viser, hvordan du indberetter håndværkerfradraget på SKATs hjemmeside.
Vibeke Bonefeld
5. februar 2013
vibeke.bonefeld@projectzero.dk