De studerende var fascineret over områdets store ambitioner og imponeret over de mange resultater områdets mange aktører allerede har opnået.
Efter en præsentation af ProjectZero og Sønderborg-områdets planer for CO2-neutralitet senest i 2029 var gæsterne på besøg ved Sønderborg Fjernvarmes nye Geotermi- og Flisanlæg og Sønderborg Kraftvarmeværk på Vestermark i Sønderborg, hvor de hørte om fremtidens grønne fjernvarme i Sønderborg-området og så de nye faciliteter.
Danish Institute for Study Abroad er en organisation med base i København der har til formål at introducere amerikanske universitetsstuderende til Danmark og vores kultur og uddannelsesmuligheder. Holdet fra instituttet studerer europæiske modeller for bæredygtig udvikling og havde valgt Sønderborg-området og ProjectZero som besøgsmål for at se eksempler på "Best Practice" indenfor Klima og Bæredygtighed.
Christian Eriksen
18. februar 2013
christian.eriksen@projectzero.dk