Finalisterne til ZEROcup 2013 er fundet

I fredags blev finalisterne til årets ZEROcup fundet, og der var god vind i sejlene for de deltagende virksomheder.

"Vi var også med i ZEROcup sidste år, og grundet den store succes, skulle vi absolut med igen i år. Også selvom vi desværre ikke fik en placering sidste år," sagde et forsat lidt skuffet hold fra Egholm ved sejladsen.

Men efter sejladsen i fredags var der ikke længere skuffelse at finde hos holdet. Ligesom sidste år er Eegholm igen gået videre til finalen, og der skal nu tages revanche. Ligeledes er Rose Technology, Sønderjyllands Revisionskontor og Sønderborg Værktøjsfabrik gået videre til sejladsfinalen på fredag den 23. august - samme dag som Idræts- og Kulturnatten i Sønderborg.

I alt sejlede 8 virksomheder indledende runder af to omgange i fredags. Hvert hold sejlede 3 runder, således at alle sejlede mod alle i hver af de to puljer.

De deltagende virksomheder udtrykte alle stor begejstring for arrangementet. Som holdet fra Helsam sagde: "Det er virkelig et fantastisk arrangement og sjovt for alle!"

Ikke alle sejlere havde erfaring, men fik alle god hjælp fra kolleger med sejlererfaring.

Efter sejladserne var der hygge og snak på kajen med modstanderne

FINALEN I ZEROCUP 2013

På fredag den 23. august sejler de fire virksomheder, som gik videre, finalerunderne. "Det bliver en spændende finale, og det er ikke til at sige, hvem af de fire hold, der vinder. De er nemlig alle dygtige." Siger Flemming Clausen fra Sønderborg Yacht Club.

De tre bedste placeringer vil blive fejret og få overrakt pokal hen på aftenen på Søndertorv til Idræts- og Kulturnatten. Det eksakte tidspunkt for overrækkelsen vil være at finde i ProjectZeros kalender på denne side en af de kommende dage.

20. august 2013

For yderligere oplysninger:

Carina Pedersen
carina.pedersen@projectzero.dk

+45 6550 8194

20. august 2013



Der var stor koncentration under sejladsen hos de deltagende virksomheder



Der var højt humør og vind i sejlene

De otte hold

  • Willesen Import
  • Helsam
  • Rose Technology
  • Eegholm
  • Sønderborg Værktøjsfabrik
  • Sønderborg Ugeavis
  • Saab Danmark
  • Sønderjyllands Revisionskontor



Klar, parat, start!

Cookiepolitik