Feres genfinder young BIG ZEROES i Indien


Feres genfinder young BIG ZEROES i Indien

To af de unge indiske deltagere på Bright Green Youth konferencen i Sønderborg i august 2009 brænder fortsat for at forandre verden. Det konstaterede ProjectZeros udsendte ved selvsyn under møde med Mani & Yash i Delhi. Universitetsstudierne skal afsluttes og så skal verden forandres og gøres bæredygtig.

Feres Mezghani, studerende og praktikant hos ProjectZero i efteråret 2012 glædede sig over at mødes med Yash og Mani og følge op på deres oplevelser i Sønderborg under Bright Green Youth 2009. "De var begge to glade for at møde mig og jeg havde en lille gave samt noget Odense marcipan med til dem. Jeg tror de to drenge tog så venligt imod mig, fordi de ville gengælde den gode behandling de fik i Sønderborg" siger Feres efter besøget i Indien.

Indien er et tæt befolket land med knap 1 mia. indbyggere og stor økonomisk vækst. Den hastige udvikling gør at miljø ikke står øverst på dagsordenen. Det prøver Mani Makkar og Yashvarhan Gusani at lave om på, efter deres deltagelse i Bright Green Youth-konferencen.

Yash (19 år) læser til ingeniør på Nirma University i Ahmedabad og er fuldt besluttet på at gå den fulde vej til målet. "I am currently a discussion forum member of the United Nations. Where people from all over the world discuss on issues which obstruct sustainable development. In past, I've generated awareness among various people about global climate change and the impact it will have in future. Also I've been an active environmentalist where I undertook many tree plantation programs and participated in many seminars and quiz competitions".

Hør Feres´ interview med Yash her

Mani (19 år) læser Commerce på Delhi University - hør interviewet med Mani her

Læs mere om Bright Green Youth på www.brightgreenyouth.org og læs også om de 14 bæredygtige ideer og koncepter, som de knap 500 unge udviklede under deres ophold i Sønderborg i august 2009.

Feres Mezghani er selv en global ildsjæl på klima- og miljøområdet og påbegynder i efteråret 2013 sit kandidatstudie ved Berlins tekniske universitet. P.t. er Feres i gang med at afprøve sin ProjectZero værktøjskasse i Tunis, hvor han fokuserer på at skabe bæredygtige landsbyer.

Feres Mezghani & Peter Rathje
9. april 2013


9. april 2013



Her er Mani fotograferet under Feres´ rejse til Indien i 2013



Yash anno 2013



Billede af Yash fra Bright Green Youth 2009

Cookiepolitik