Indtil nu har ZEROboligs energivejleder Charlie Lemtorp vejledt 770 renoveringsvillige familier fra Sønderborg-området. Mere end halvdelen af disse familier er gået i gang med energirenoveringer, og har dermed sørget for nye projekter og opgaver for områdets håndværkere og salg af varer i byggemarkederne. Der bliver investeret i alt lige fra to-skyls toiletter og vaskemaskiner til nyt tag eller nye vinduer. Der er altså lidt for enhver pengepung. Af alle disse renoveringsopgaver er 51 % af dem gået til områdets energivejledere.
ZERObolig følger løbende op på de familier som har haft besøg, for bl.a. at måle effekten af det arbejde der bliver lagt i ZERObolig. Senest er det sket ved et online spørgeskema som er sendt rundt til alle besøgte familier.
Allan Kock var en af dem som hjalp ZERObolig ved at udfylde spørgeskemaet og samtidig deltog han i en konkurrence om 6 flasker CO2-neutral rødvin. Allan blev udtrukket som vinder, og på sit besøg sammen med sin kone på ZEROboligs stand på Boligmessen i Augustenborg, fik han overrakt de 6 flasker rødvin.
En af de ting som Allan havde indberettet i spørgeskemaet var hans nye solcelleanlæg. Allan fortæller at han er meget glad for anlægget, som kører fint, og fortsætter: "Jeg har stokerfyr, solfangere og gulvvarme, så jeg bruger ikke mange penge på opvarmning, og efter jeg har fået solceller til gratis strøm, så kører det bare"
Du kan stadig nå at få besøg af Charlie! Tilmeld dig via www.zerobolig.dk
PB
30. oktober 2012