Brug fantasien med genbrugsmaterialer - byg din egen kuglebane på Biblioteket Sønderborg

Skolebørnenes efterårsferie skydes i gang med et arrangement for hele familien på Biblioteket Sønderborg. Det handler om i fællesskab at bygge de vildeste og sjoveste kuglebaner af genbrugsmaterialer.

Lørdag den 13. oktober danner den store sal på Biblioteket Sønderborg rammen om det bæredygtige kuglebanebygningsprojekt. Arrangementet er blevet til i et samarbejde mellem ProjectZero, Sønderborg Forsyning og Biblioteket Sønderborg.


Kom og vær med


Der er gode præmier til de vindende hold, så hold jer ikke tilbage for at bygge den sejeste og mest originale kuglebane. Måske kan din kuglebane spille musik eller vælte et dominospil? Det er kun fantasien der sætter grænser!
De færdigbyggede baner vurderes af Lars Riemann, direktør Sønderborg Forsyning og Christian Eriksen, ProjectZero.

Kom til en hyggelig dag på Biblioteket og brug jeres fantasi til at bygge spændende kuglebaner af genbrug.

Program:

Kl. 9.30: Materialer udleveres. Evt. medbragt affald/genbrug godkendes.
Kl. 10.00-12.00: Byg din egen kuglebane
Kl. 12.15: Konkurrence: Kuglerne ruller
Kl. 12.30: Vinderne kåres

Alder: 3 - 99 år (NB. Min. 1 barn under 15 år på hvert hold)

Tilmelding til dlar@sonderborg.dk senest den 12. oktober.

LJ
2. oktober 2012

2. oktober 2012

Cookiepolitik