ZEROkørekort
Det ene hold er for alle områdets borgere. Vi udlodder pladser gratis til ZEROkørekort - elforbrug og belysning. På to aftener lærer du at få en energirigtig hverdag og spare penge ved at få et smartere elforbrug i dit hjem. Vi tager udgangspunkt i dit eget elforbrug og ser på, hvordan du og din familie kan spare på energien.
Arrangementet foregår torsdag den 22. november og 6. december kl. 19.00-20.50 på LOF skolen i Sønderborg. For mere information og tilmelding se her. Tilmelding er efter først til mølle princippet.
Grib chancen og ta' et gratis ZEROkørekort og bliv energirigtigt klædt på!
Klimaledelseskursus
For alle områdets virksomheder tilbydes der i disse CSR-dage gratis Klimaledelseskursus. Ved at gennemføre kurset får I adgang til et læringsforløb omkring klimaledelse, der giver virksomheden en klimaansvarlig medarbejder. Den klimaansvarlige bliver klædt på til at lave CO2-beregning, finde konkrete besparelser på energiforbruget, inddrage medarbejdere og kommunikere om virksomhedens indsats eksternt.
Kurset leder op til, at jeres virksomhed bliver ZEROcompany og dermed en del af et stærkt netværk.
Klimaledelseskurset foregår over 3 eftermiddage med start den 29. november. For mere information og tilmelding se her.
CP
15. november 2012