Mere end 200 fik ny inspiration til bedre kundeservice og mersalg til ZERObolig arrangement

Mere end 200 fik ny inspiration til bedre kundeservice og mersalg til ZERObolig arrangement

Mere end 200 håndværksmestre, svende, rådgivende ingeniører og arkitekter fik ny inspiration til bedre kundeservice og mersalg på ZERObolig-seminar onsdag den 25. januar på EUC Syd i Sønderborg.

ZERObolig og EUC Syd havde inviteret håndværkere, arkitekter og rådgivende ingeniører til en inspirerende eftermiddag med gode ideer og inspiration til hvordan det er muligt at øge omsætningen ved bedre kundeservice.

Seminarets inspirator var Jens Ladegaard, tidligere salgsdirektør hos Jyske Bank og indehaver af firmaet "Nøglen til det gode salg", som på et forståeligt dansk fremlagde eksempler på god og dårlig kundeservice som alle deltagere kunne genkende.

"Markedet for energirenovering er stort, og der er masser af muligheder for at tjene penge i dag", var bare et af Jens Ladegaards mange udsagn.

"Men i dag skal virksomhederne arbejde mere for at få ordren hjem end førhen - vi skal gå fra aggressiv venten, hvor vi venter på at kunden ringer til aggressiv opfølgning" fortsatte Jens Ladegaard.

En af de deltagende virksomheder var NH Jespersen som deltog med 25 mand. Direktør Ole Jespersen og hans ansatte var godt tilfredse med arrangementet; "Det var et rigtig godt og spændende arrangement som satte nogle tanker i gang hos mig og især hos mine ansatte. Mange af os kunne genkende os selv i de situationer Jens Ladegaard fremlagde, og det giver stof til eftertanke"

CM

31. januar 2012



Mere end 200 håndværkere lyttede opmærksomt til de gode salgstips



Seminarets inspirator Jens Ladegaard underholdte en fyldt sal på EUC Syd

Cookiepolitik