Sønderborg Forsyning holdt åbent hus


Sønderborg Forsyning holdt åbent hus

Rensningsanlægget i Sønderborg

Sønderborg Forsyning, der blandt andet tager sig af Sønderborg-områdets vandforsyning, affald, genbrugspladser og kloakering, holdte lørdag d. 3. september åbent hus flere steder i Sønderborg.

Ved Sønderborg Forsynings hovedbygninger på Ellegårdvej 8 i Sønderborg kunne man se hvordan en slamsuger arbejder og på Nørrekobel Containerplads kunne man se hvordan affald bliver sorteret og genanvendt.

Rensningsanlæg med ny energi!

På Havnegade 11 i Sønderborg holdte Sønderborg Forsyning åbent hus ved rensningsanlægget. Her kunne gæster få en rundvisning og se hvad der sker med vand og kloak når man som forbruger er færdig med det og lukker det ud i afløbet. Personalet kunne berette om højt antal besøgende igennem dagen og masser af interesse i anlægget.

På rensningsanlægget kunne også ses et helt nyt biogasanlæg der om få uger indvies og begynder at producere CO2-neutral elektricitet der forsynes til elnettet. Biogasanlægget er en del af Sønderborg Forsynings mange projekter der gavner miljøet, nedbringer energiforbruget og reducerer CO2-udledningen.
Anlægget kan behandle op til 900 Nm3 slam per døgn og producerer op til 1.800 KWh CO2-neutral elektricitet i døgnet.

CE



Gasmotor ved biogasanlægget Sønderborg rensningsanlæg



Biogasanlæg ved Rensningsanlægget i Sønderborg

Cookiepolitik