40 lokale håndværkere lod sig inspirere


40 lokale håndværkere lod sig inspirere

40 lokale håndværkere lod sig inspirere ved et fyraftensmøde i oktober 2011, hvor temaet var ZEROboligs nye inspirationskatalog og udfordringerne omkring uddannelse.

ZERObolig inviterede de lokale håndværkere til en præsentation af det nye inspirationskatalog og til en snak omkring hvordan det kan bruges som værktøj til at øge deres salg. Vagn Holk fra "Videnscenter for energibesparelser i bygninger" præsenterede kataloget og gennemgik forløbet om udarbejdelsen, samt hvordan samarbejdet havde fungeret med de seks lokale arkitekter.

Herefter præsenterede Conni Jacobsen fra EUC Syd vinterens uddannelses program for de lokale håndværkere, hvilket medførte en livlig debat omkring kursusudbuddet og hvilke muligheder de lokale håndværkere har for at blive opkvalificeret.

Aftenen blev rundet af med at ZEROboligs energivejleder Charlie Lemtorp fremlagde status på ZEROboligs gratis energivejledning. Charlie kunne fortælle at han siden projektet startede op for 1 år siden har gennemført mere end 300 besøg, og han oplever en stigende interesse for gratis energivejledning.

CM





Cookiepolitik