Håndværkere klædt på til fremtiden

Håndværkere klædt på til fremtiden

"Kom nu i gang med energivejledningerne, det er til kundernes og ikke mindst til jeres egen fordel, når borgerne klædes ordentligt på til fremtiden", udtrykte Energivejleder Charlie Lemtorp overfor 31 håndværkere, der var sat på skolebænken for at blive opdateret på de nyeste tiltag inden for energivejledning.

Videnscenter for energibesparelser i bygninger, Energitjenesten samt Energivejlederen stod for opfølgningskurset for håndværkere fra flere forskellige brancher. Opfølgningskurset er en vigtig del af hele energivejlederuddannelsen for håndværkere som Teknologisk Institut i samarbejde med ZERObolig og EUCSyd udbyder til alle håndværkere i hele Sønderborg-området.

Stemningen blandt deltagerne var god og der var rig mulighed for at få både de praktiske og teoretiske spørgsmål. Der blev lagt vægt på vigtigheden af at yde meget god service overfor kunder, lad ikke kunden vente for lang tid på et fornuftigt tilbud.

”Energivejleder-uddannelse af nye og etablerede håndværkere er meget vigtig for håndværkerbranchens fremtid, da byens borgere bliver mere og mere energibevidste og har konkrete ønsker til bedre energirenovering af boligen” siger vicedirektør på EUCsyd Hans Lehmann.

FAKTA

I Sønderborg Kommune er knap halvdelen af områdets håndværkere uddannet energivejledere.

Energivejleder modul 2 - for store ejendomme udbydes i foråret 2012 i Århus og Tåstrup. Der arbejdes på at få uddannelsen til Sønderborg i efteråret 2012.
Se mere HER

Se om din lokale håndværker er energivejleder her







Cookiepolitik