ESA (European Sustainability Ambassadors) er et EU-udviklingsprojekt, som fokuserer på i europæisk samarbejde at udvikle effektive metoder til at skabe inddragelse af lærere og skoleelever med henblik på at realisere EU´s klimamålsætninger.
ProjectZero organiserede sammen med Sønderborgs House of Science initiativ workshoppen i forbindelse med ESA projektets opstart primo marts 2011, hvor 16 deltagere fra bl.a.
- The Agency for Energy and Sustainability in Modena (Italy)
- The Technical School Centre of Kranj (Slovenia)
- The Regional Energy Agency in Asturias (Spain)
- Sønderborg kommune, House of Science, Danfoss Universe og ProjectZero
mødtes og gennem de 2 dage delte erfaringer/best-practice på området og diskuterede projektets målsætninger og de fælles udfordringer med at udbrede interesse og kendskab til klima/bæredygtighed fra børnehave til PhD.
Projektet er støttet af EU og indgår som et delprojekt i Region Syddanmarks Low Carbon Region projekt, som har deltagelse af byer fra 6 europæiske regioner - se www.locareproject.eu.
Projektet løber frem til efteråret 2012, hvorefter projektets resultater formidles til interesserede i hele Europa.
Sønderborgs ProjectZero har modsat mange andre klimaprojekter sat fokus på læring/kompetencer som et helt centralt indsatsområde for at kunne skabe fremtidens CO2-neutrale samfund.
Billederne viser deltagerne på rundtur til Sønderborgs mange best-practice cases, diskussionerne samt deltagernes samarbejde om at "bygge" fremtidens bæredygtige læringsinstitutioner med LEGO Serious Play.
PR