ProjectZero imponerer IEAs eksperter!


ProjectZero imponerer IEAs eksperter!

Sønderborg-områdets ProjectZero blev onsdag den 25. maj 2011 præsenteret for det Internationale EnergiAgenturs ekspertgruppe EGRD ved en konference i Wien.

Ekspertgruppen var samlet for at gennemgå den nyeste forskning og udvikling på energi- og klimaområdet og resultatet af konferencen bliver en håndbog for verdens regeringer og sammenslutninger. Håndbogen skal bruges i fremtidig energi- og klimaplanlægning og bliver på den måde en vigtig brik i løsningen af den internationale klima- og energikrise.

ProjectZero blev taget yderst godt i mod af de internationale eksperter der kaldte Sønderborg-områdets vision og fremskridt for både imponerende og inspirerende. Deltagere fra både ekspertpanelet og det amerikanske energiministerium roste blandt andet ProjectZeros forankring blandt områdets borgere og virksomheder og den integrerede planlægning med Masterplanen og Sønderborg Kommune som omdrejningspunkt.

Beskeden var klar:

Sønderborg-områdets ProjectZero har fat i den lange ende og er med til at vise vejen frem.

Det Internationale EnergiAgentur (IEA) er, når det kommer til energi, den førende autoritet på verdensplan og er blandt andet forfatter til det indflydelsesrige World Energy Outlook.

Læs mere om det Internationale EnergiAgentur her.

CE

Cookiepolitik