Nye krav i bygningsreglementet

Nye krav i bygningsreglementet

Sådan slipper du for bøder og erstatningskrav!

Somhåndværker risikerer du, at blive holdt ansvarlig for arbejde der ikke lever op til bygningsreglementet. Fejl og halve løsninger kan således koste dig dyrt som håndværker eller installatør. Det er derfor en stor fordel at følge kravene. Sådan lyder budskabet fra brancheforeninger i byggeriet og fra Erhvervs- og Byggestyrelsen, der udgiver bygningsreglementet.


I værste fald kan en håndværker ende med at skulle betale for at lave arbejdet helt om, for at det opfylder kravene. Hvis du som håndværker vil undgå risikoen for bøder eller erstatningsansvar, er det vigtigt at leve op til bygningsreglementets krav. Du kan selv læse kravene på www.bygningsreglementet.dk. Men da det kan være langhåret læsning, er der ofte en nemmere måde.

Der findes guider til 35 energiløsninger om alle de væsentlige boligforbedringer på hjemmesiden www.byggeriogenergi.dk. Når du følger en energiløsning, gør du det automatisk et hak bedre end bygningsreglementet. På den måde får kunden en fremtidssikret løsning.

Når det kommer til nye vinduer, er der helt specifikke krav i bygningsreglementet. Den nemmeste måde at leve op til kravene på, når du skal vælge en model, er at finde vinduer med det nye energimærke på www.energivinduer.dk.

Fakta - energimærkede vinduer og bygningsreglementet
• Der er i år blevet indført en energimærkningsordning for vinduer efter en bogstavskala, hvor A er bedst, og F er dårligst. Energimærkede vinduer findes på www.energivinduer.dk.
• Go' Energi anbefaler A-mærkede vinduer, der er holdbare og passer til arkitekturen. Anbefalingen om A-mærket gælder dog ikke for bygninger med kølebehov.
• Energimærket tildeles efter vinduets energitilskud. Hvis der slipper mere varme ud ad vinduet i fyringssæsonen, end der kommer ind, er energitilskuddet negativt. Det er det for de fleste vinduer, men for A-mærkede vinduer kan det være positivt.

Minimumskrav år Energitilskud (Eref) Energimærke
Forventet krav fra 2020 > 0 kWh pr. kvadratmeter pr. år A
Forventet krav fra 2015 > -17 kWh pr. kvadratmeter pr. år B
Minimumskrav i dag > -35 kWh pr. kvadratmeter pr. år C

Læs hele nyheden her

Kilde: www.goenergi.dk

Cookiepolitik