Kom til Solar Days i Solparken i Vollerup

Kom til Solar Days i Solparken i Vollerup

I år er det første gang at European Solar Days kommer til Danmark. Fra den 12. til den 14.maj er der mulighed for at besøge Solparken Vollerup, som altid er åben for offentligheden og et godt udflugtsmål for familier.

Solar Days startede i Østrig i 2002 som "Day of the Sun" og har nu udviklet sit til en stor fælles-europæisk kampagne med events og arrangementer i mange lande. I 2010 deltog 17 europæiske lande med mere end 7.000 arrangementer og mere end en halv million deltagere.

I år er turen så kommer til Danmark og kampagnen har fået en god start med mere end 35 arrangementer over hele landet. Læs mere om Solar Days og find en liste over arrangementerne på www.solardays.dk.

Solfangere, får og gamle vikinger!

I Solparken i Vollerup kan man se de 6.000 m2 solfangere i drift. Anlægget leverer CO2-neutral varme til Vollerup-området og indgår i ProjectZero-visionen om CO2-neutralitet i 2029. Solparken har både solfangere til at producere varme og solceller til at producere strøm til at drive pumperne. Solparken er åben for offentligheden og alle er velkomne til at medbringe mad og drikkevarer og nyde den dejlige natur i det historiske område. Der hvor solfangeranlægget er placeret lå der nemlig i 700- eller 800-tallet en stor gård og hovedbygningen er udgravet og markeret. Ved Vikingehuset står en informationspavillion og bænke, hvor man kan nyde medbragt mad og se fårene trisse rundt i området og "slå græsset". Solparken er bygget og drevet af Sønderborg Fjernvarme.

Solparkens adresse er:

Central Solparken, Mommarkvej 81, Vollerup, 6400 Sønderborg

CE





Cookiepolitik