Fordele og forpligtelser

ProjectZero påskønner alle indsatser ved at fremhæve jer her på hjemmesiden og i ProjectZeros øvrige kommunikation.

Desuden tilbyder vi følgende fordele:

• Brandingpakke: materiale til branding af indsatsen i form af logoer, tekster til web og anden markedsføring samt stickers
• Folder til uddeling til alle medarbejdere
• Virkemiddelkatalog, der viser, hvad I kan gøre for at reducere CO2-udledningen
• Gratis workshop, hvor I kan møde andre virksomheder og eksperter, der fortæller, hvordan I kommer videre med kloge klimaløsninger. Disse workshops arrangerer ProjectZero løbende

Kravene til en ZEROambassador er helt simple:

• I skal i løbet af et år fra startdato igangsætte to aktiviteter til gavn for klimaet
• Fuldend følgende sætninger og send dem pr. mail til christian.eriksen@projectzero.dk:

  1. Vi bakker op om visionen for ProjectZero, fordi...
  2. I 2012-2013 igangsætter vi følgende klimainitiativer...
  3. Vores mål er, at...

Indsatserne definerer I selv. ProjectZero godkender, om det er nok. Det kan være udskiftning af udstyr, nye kloge klimavaner blandt medarbejderne, skift fra taxa til cykel i forbindelse med møder eller aktiv opbakning og promovering af ProjectZero over for kunder og resten af landet.

Herefter offentliggører vi et testimonial her på siden, som offentligt forpligter jer på jeres indsats og samtidig inspirerer andre virksomheder til at gøre det samme.






Skybrud.dk a/s
ProjectZero | Alsion 2 | 6400 Sønderborg | Tlf. 6550 8098 | post@projectzero.dk
co2neutralt website Energy map