Familien Roost fra Kegnæs på Sydals har deltaget i DM i Klima. Familien har sat ind på mange fronter for at spare energi og udslip af drivhusgasser. - Det handler om at ændre adfærd. Brug cyklen i stedet for bilen på de korte ture, sluk lys og vand, når det ikke bruges. Afskaf tørretumbleren og invester i solfangere og andre energibesparende foranstaltninger, siger familien Roost. Konkurrencen sluttede 1. maj. De tre hovedpræmier i hele konkurrencen er på 250.000 kroner hver. Staten og en række af erhvervslivets organisationer er gået sammen i et nyt Klimakonsortium, der står bag konkurrencen. Målet er at styrke kendskabet og skabe størst mulig opmærksomhed omkring danske virksomheders klimavenlige produkter og teknologier frem mod FN’s klimakonference i Danmark i 2009.
Se indslaget om familien Roost her