Servodan

For Servodan var det et meget naturligt skridt at blive en del af ZEROcompany-familien.

Hvad har været virksomhedens vigtigste indsatser på klimaområdet de seneste par år?

Servodan har - som en naturlig følge af forretningsområdet - haft stor fokus på at spare energi, samtidig med at øge komforten for mennesker. Vores vision er at udvikle integrerede, intelligente komfort- og energienheder, som fokuserer på brugerens krav og ønsker, samtidig med at energiforbruget til belysning minimeres.

Med dette fokus har vi således i over 50 år udviklet, produceret og markedsført intelligente lysstyringsprodukter og -løsninger, som er med til at reducere energiforbruget i primært offentlige og private organisationer. Og i takt med at produkter og løsninger bliver mere og mere avancerede - og nu ikke kun dækker rum-, men også bygningsløsninger - des større er energibesparelsen ved at installere intelligent lysstyring der, hvor mennesker opholder sig ifm. arbejde og fritid.

Konkret har Servodan i de senere år udviklet en række højeffektive sensorer, styringer og tryk, der udmærker sig ved at være tråd- og/eller batteriløse, således at det samlede energiforbrug til anvendelse af disse komponenter er minimalt - og for nogles vedkommende faktisk lig nul. Dermed bliver energieffektiviteten endnu større for slutkunden - ja, i realiteten skaber Servodans lysstyringsløsninger faktisk et positivt bidrag til CO2-regnskabet hos vores slutkunder.

Et eksempel på Servodans bevægelsessensorer til intelligent lysstyring.

Hvilke konkrete klimamål har I sat jer?

Som ZEROcompany har Servodan forpligtet sig til at realisere en 10 % reduktion i CO2-udledningen det første år (2010). Denne målsætning bliver i sig selv ikke helt let at opfylde, da Servodan gennem årene har installeret bla. energieffektiv lysstyring i hovedkvarteret i Sønderborg. Men hellere et ambitiøst mål, end slet ingen!

Hvad planlægger I af aktiviteter og indsatser i det næste år?

Ud over den løbende udvikling og markedsføring af stadigt mere effektive produkter og løsninger til lysstyring - og dermed til endnu mere energireduktion hos vores slutkunder - arbejder vi på at gøre forretningen endnu mere energineutral. Vi vil således kigge på forskellige elementer i værdikæden og søge at optimere disse med det klare sigte at reducere CO2-emissionen mest muligt ifm. de in- og eksterne processer der foregår ved fremstillingen af vores produkter.

21. november 2014

Servodans Klimakorps gør det igen

Dugfriske tal fra Servodans Klimakorps viser at virksomheden igen i 2011 reducerede deres energiforbrug og CO2-udledning.
Energiforbruget er nu 22% lavere end udgangspunktet i 2009.

Læs hele nyheden her

Cookiepolitik