Sønderborg Fornikling A/S

Sønderborg Fornikling​ A/S har fra 2015-2018 reduceret deres el-forbrug med 30,5 %.

Af ProjectZero

Om Sønderborg Fornikling A/S

Sønderborg Fornikling A/S har sine rødder helt tilbage fra 1934, hvor virksomheden hed Sønderborg Galvaniseringsanstalt og startede i beskedne rammer på Bjerggade 25 i Sønderborg by.

Sønderborg Fornikling har udviklet sig til at være en af Danmarks største virksomheder inden for el-galvanisering af metaller. Siden 2008 har de drevet virksomhed på Tinggårdvej 2 i Ragebøl ved Sønderborg. De råder over 3 produktionshaller med 8 produktionslinjer til overfladebehandling af metalemner, hvor de udfører forzinkning, fortinning, forsølvning, forkobring, fornikling, kemisk nikkel, kemisk afgratning, brunering, og mangan fosfatering.

De er en virksomhed i galvaniseringsbranchen, som er kendetegnet ved et relativt stort forbrug af el, vand og varme.

Carsten Clausen fortæller om 5 grunde til, hvorfor Sønderborg Fornikling er ZEROcompany

  • At være ZEROcompany kræver klimaresultater. At få prædikatet ZEROcompany kræver, at man som virksomhed konkret arbejder på at opnå resultater / har opnået væsentlige resultater inden for CO2 reduktion – og det er dermed ikke blot et ”emblem” uden konkret substans.
  • Markedsføring: Ved at støtte et lokalt forankret initiativ med global relevans som ProjectZero – vil vi som virksomhed indirekte nyde godt gavn af den positive profilering, som ProjectZero opnår i Danmark og udlandet.
  • Omkostninger: Vi er en særdeles energitung virksomhed inden for el-, gas-, og vandforbrug. Reduktion af disse omkostninger har en betydelig effekt på virksomhedens indtjening og konkurrenceevne.
  • Øge salg: Vores hovedkonkurrenter inden for overfladebehandling er udenlandske konkurrenter. Vi oplever aktuelt, at miljø - generelt betragtet - (i år 2018/2019) ikke er nogen primær signifikant købsparameter – endnu – hos vores danske og udenlandske kunder. Vi har dog specielt de seneste år set en markant stigende tendens hos indkøbere. der spørger ind til vores miljøprofil. Vi forventer, at denne tendens bliver markant stigende, og at miljø bliver en signifikant primær købsparameter inden for de kommende år - på ligevægtigt niveau med kvalitet, leveringsevne og pris. 
  • Det større perspektiv: Vi føler os forpligtiget som virksomhed til at bidrage til initiativer, som har en positiv effekt på at reducere den globale opvarmning, og herunder tiltag som i en bredere forstand forbedrer miljø og klima på vores planet.

De har fra 2015-2018 reduceret deres El forbrug med 30,5 %, og dette i en periode med positiv kontrolleret vækst. Det sammen med en lavere CO2 faktor på el har reduceret virksomhedens CO2 udslip med 39%.

Sådan har Sønderborg Fornikling A/S gjort det

  • Vi startede med struktureret at måle og synliggøre energiforbruget for vores produktionsanlæg - og for de enkelte hovedkomponenter i vores produktionsanlæg (pumper, motorer, ventilatorer, ensrettere etc.)
  • Udskiftet komponenter i vort produktionsanlæg prioriteret efter ROI / Energibesparelse
  • Synliggjort over for personalet hvor mange omkostninger virksomheden bruger på energi inden for de enkelte hovedområder (el, varme, vand) og for de enkelte produktionsanlæg.
  • Drøftet og vedtaget hvilke personale adfærdsmæssige forandringer, som er nødvendige for at nedbringe energiforbruget.

Sønderborg Fornikling A/S fremtidige planer 

Sønderborg Fornikling oplever kontrolleret vækst i aktiviteten, og de har på kort sigt vedtaget som et minimumsambitionsmål, at det absoluttet forbrug ikke må blive større i forbrug af eL, varme og vand, end hvad de har målt i 2018-tal. Det kræver, at de i 2019 yderligere skal have reduceret deres energiforbrug pr. produktionstime med + 11 %.

 

26. februar 2019

Sønderborg Fornikling A/S får Sølvdiplom

Kontaktperson

Carsten Clausen
+45 23 95 64 00
cc@sdbg-fornikling.dk

Cookiepolitik