PostaCon

Hvorfor har PostaCon valgt at blive ZEROcompany?

PostaCon A/S har i første omgang primært valgt at deltage i ZEROcompany-programmet af markedsføringsmæssige årsager. PostaCon A/S er en virksomhed, der udvikler software til det postale segment. Vores interne bidrag til CO2-emmision er derfor beskedent, da vi ikke har nogen traditionel produktion. Vores kunder har imidlertid været meget fokuseret på CO2-udledning de sidste år, og det er vores ambition at udvikle software, som kan understøtte kundernes mål men reducere deres CO2-emissioner.

Hvad har været PostaCons vigtigste indsatser på klimaområdet de seneste par år?

Vi har ikke før haft aktiviteter, der har været specielt rettet mod klimaet.

Hvilke konkrete klimamål har I sat jer?

Vi ønsker en 10 % reduktion af vores eget forbrug det første år. Målet de efterfølgende år er endnu ikke fastlagt.

Hvad planlægger I af aktiviteter og indsatser i det næste år?

I første omgang fokuserer vi på at reducere elforbruget til vores IT udstyr gennem en optimering af materiellet. Efterfølgende vil vi specielt focusere på, at vores software kan bidrage til at reducere energiforbruget på kundernes computere, da disse normalt er tændte 24 timer i døgnet.

Læs mere om PostaCon her.

21. november 2014

Cookiepolitik