OJ Electronics

Hvorfor har I valgt at blive ZEROcompany?

OJ Electronics har valgt at blive ZEROcompany, fordi vi ønsker at gøre en forskel. Vores ambition er at udvikle de bedste og mest energieffektive produkter/løsninger, som imødekommer kundernes behov inden for styringer til gulvvarme og ventilation, som giver maksimal komfort med mindst muligt energiforbrug. Som ZEROcompany vil vi gerne vise omverdenen, at vi er en ansvarlig virksomhed, som gør en aktiv indsats for at nedbringe energiforbruget og reducere CO2-udledningen til gavn for miljøet. Derfor har vi udarbejdet nedenstående statements for at synliggøre, hvordan vi arbejder på at gøre Sønderborg CO2-neutral i 2029.

Grøn vision: OJ udvikler intelligente løsninger, som giver maksimal komfort med mindst muligt energiforbrug.

Grøn politik: Bæredygtighed er for OJ en forretningstilgang, der stræber efter det bedst mulige resultat for forretningen, vore interessenter og for miljøet.

Konsekvens: OJ har en konstant ansvarlig afbalancering mellem økonomiske, menneskelige og miljømæssige hensyn i alle forretningsbeslutninger og processer.

Hvad har været virksomhedens vigtigste indsatser på klimaområdet de seneste par år?

For at leve op til virksomhedens klimamålsætninger har vi stor fokus på CO2 bevidst adfærd både internt og eksternt. Vores CO2 bevidste adfærd har blandt andet haft indflydelse på følgende forhold:

  • Vi foretrækker leverandører med CO2 bevidst adfærd, der understøtter vores grønne vision.
  • Vi udvikler den mest energieffektive løsning indenfor de givne rammer.
  • Vi forsøger til stadighed at mindske CO2-udledning med vore energieffektive produkter.
  • Vi måler vores energiforbrug for at spare CO2.
  • Vi bruger vores ressourcer med omtanke og sparer på el, vand og varme. Vi genbruger og sorterer affald, hvor det er muligt.

Hvilke konkrete klimamål har I sat jer?

Med udgangspunkt i 2010 har vi sat os det mål, at vi i forretningsåret 2011-2012 vil reducere vores interne CO2-udslip med 10 %. Dette mål er nået ved at nedbringe vores energiforbrug på både el, vand og varme samt mange andre gode tiltag. De nye mål for indeværende forretnings år er at tilstræbe en besparelse på yderligere 5 % på el, hvor vi maksimalt må udlede 402 tons CO2.

Hvad planlægger I af aktiviteter og indsatser i det næste år?

OJ vil fremadrettet anvende betydelige ressourcer på udvikling af markedsorienterede produkter specielt med henblik på energibesparelse og CO2-reduktion. For at nå en besparelse på yderligere 5 %, vil vi appellere til, at den gode energibevidste adfærd hos medarbejderne fortsætter i 2013, samt igangsætte nye energibesparende tiltag på belysning og ventilation.

Læs mere om OJ Electronics her.

20. november 2014

OJ Electronics

Cookiepolitik