Alsmatik

Hvorfor har I valgt at blive ZEROcompany?

Alsmatik vil gerne være med i flere klima projekter, da vi i dag udvikler styringer og koncepter, der reducer energi forbruget i industrien. I valg af løsninger til vores kunder, er vi meget bevidste omkring de løsninger som reducerer energiforbruget mest muligt.

I tråd med at vi hjælper med til energireduktion i industrien, vil vi også gerne se ind ad og reducere på energien og CO2-udledningen hos os selv. Vi ser ZEROcompany som et naturlig valg, da de kan tilføre os viden, og vi kan herigennem bidrage med at brande Sønderborg-området.

Hvad har været virksomhedens vigtigste indsatser på klimaområdet de seneste par år?

Alsmatik er flyttet til en anden adresse i 2012. I de tidligere lokaler blev der opvarmet med olie. Nu benyttes fjernvarme som energikilde. Vi har stor fokus på innovative og energibesparende løsninger som reducerer energiforbruget.

Hvilke konkrete klimamål har I sat jer?

Alsmatiks mål er at udvikle og producere energibesparende løsninger, som reducerer energiforbruget i industrivirksomheder.

Det er vores mål at reducere energiforbruget med 10 % i forhold til basisåret 2012. Det vil ske inden udgangen af år 2015.

Hvad planlægger I af aktiviteter og indsatser i det næste år?

  • Energiledelse er indført i februar 2013. Dette er med til at sætte fokus på CO2-udledning samt benytte medarbejdernes viden om klimabevidst adfærd/styring og tankegang i valg at produkter og løsninger.
  • Synliggøre vores klimabevidste handlinger og resultater overfor kunder og andre samarbejdspartnere.
  • Der bliver kørt mange kilometer i firmates biler. Derfor vil disse løbende udskiftes med biler, der udleder mindre CO2.
  • Efterisoler produktionshaller og udskifte ældre lysinstallation med intelligent lysstyring.
  • Opsætte flere energimålere for at kunne overvåge og analysere energi forbruget.

Læs mere om Alsmatik her.

Læs mere om Alsmatiks deltagelse på klimaledelseskursus i foråret 2013 her.

20. november 2014



Cookiepolitik