Servodan A/S

Servodan A/S er en professionel drevet virksomhed stiftet i 1958 og beliggende i Sønderborg. Virksomheden beskæftiger knap 50 medarbejdere og producerer samt sælger unikke løsninger inden for lysstyring, tavlekomponenter og dørmeldeanlæg i Danmark såvel som i udlandet.

Derfor er Servodan ZEROcompany

For Servodan var det et meget naturligt skridt at blive en del af ZEROcompany-familien. Ikke kun fordi de er en Sønderborg-virksomhed og derfor ønsker at bidrage aktivt med at opfylde kommunens og ProjectZeros vision om at være CO2-neautral inden 2029. Men også fordi de i hele forretningen - lige fra udvikling, over fremstilling til salg og markedsføring - prøver at tænke energibesparelse ind i alt hvad de gør. Og derfor er ZEROcompany et godt og frugtbart netværk for Servodan og den læringsproces, som de gennemløber, for at blive endnu skarpere og vidende om energieffektivitet. En viden som de kan inddrage i forretningen samlet set og således nyttiggøre i deres produkter og løsninger.

Servodans CO2-reduktion

Aktuelt er Servodans reduktion i absolutte tal for 2012 ift. 2009 en reduktion på kun små 15 %. Årsagen til, at besparelsen ikke er større, er bl.a. et langt større aktivitetsniveau med flere kvardratmeter, flere medarbejdere og større omsætning.

Følgende energirenoveringer er udført

  • Lavt hængende frugter
  • Opvarmning
  • Intelligent lysstyring
  • Udskiftet belysning
  • Styring af printere, kaffemaskiner og vandkølere
  • Strammere styring af ventilation og udsugning
  • Nyt ventilationsanlæg til produktions-, lager- og udviklingsafdelingerne
  • Produktionseffektivisering
  • Klimakorps bestående af medarbejdere og ledere fra alle virksomhedens afdelinger
  • Har ansvaret for at nedbringe energiforbruget og CO2-udledningen
  • Alle lige fra yngste elev til direktør er med
  • Fået forslag til forbedrende tiltag fra alle medarbejdere

Ressourcer

KlimaKorpset mødes 3-4 gange om året og den klimaansvarlige bruger lidt tid på dette samt på de kvartalsvise opgørelser til huset.

En god investering

Den mest effektive investering var at montere en timer på punktudsugningen. Denne kørte tidligere 24-7 i 365 dage, men er nu ændret til kun at køre ca. 9 timer i 5 arbejdsdage. Her har en simpel tidsstyring på denne del af udsugningen til ca. 2.000 kr. resulteret i en el-besparelse år 1 på 13.000 kr.

Læs mere om Servodan her

20. november 2014

Servodans KlimaKorps

Servodans fremadrettede planer

Oven på målinger har de i KlimaKorpset igangsat en række undersøgelser for at identificere, hvor deres ekstra strømforbrug kommer fra. Bl.a. har de justeret de ca. 120 LED-paneler, som der er skruet op i mange af de ny renoverede områder. Og som de mistænker for at have et meget højt eget-/standby forbrug. Alene til disse lamper har de kunnet henføre et ca. 1.000 kWh stort merforbrug pr. mdr.

  • 35 % CO2-reduktioner i 2014 (absolutte reduktioner)

Cookiepolitik