Støj, skygger og andre gener

Ud over de landskabelige påvirkninger, udgør skyggekast, visuelle gener og støj de væsentligste gener ved opstilling af vindmøller.

I temaplanens udpegning af potentielle vindmølleområder tages der indledningsvist højde for disse gener, men påvirkningsgraden er afhængig af den valgte mølletype og den nøjagtige placering. Udarbejdelsen af en miljørapport (VVM), indeholdende en vurdering af virkninger på miljøet og miljøvurdering, vil først i den konkrete planlægning afdække de nøjagtige indvirkninger på det omkringliggende miljø.

Støj

Det er initiativtageren til konkrete vindmølleprojekter, der har pligt til at dokumentere at projektet overholder de i lovgivningen fastsatte støjgrænser. Nye vindmøller skal overholde grænserne fastsat i den nye Bekendtgørelse om Støj fra Vindmøller (Bek. Nr. 1284 af 15/12 2011). Bekendtgørelsen indeholder blandt andet særlige regler for lavfrekvent støj, der skal overholde strammere regler end "almindelig" støj.

Ens krav i DK

Alle vindmøller der stilles op i Danmark skal overholde de samme støjkrav. Kommunerne må kun godkende projekter der opfylder kravene og man kan ikke selv definere lempeligere krav. De nye krav til støj kræver både måling af den samlede støj og den lavfrekvente støj fra vindmøllen.

Altid måling og beregning inden opstilling

Målingerne laves på en mølle af samme type, der allerede er i drift. Støjdata herfra bruges så til at beregne støjen hos hver enkelt nabo i de nye vindmølleområder. Hvis man vil udnytte et af områderne i planen skal man altid dokumentere at de konkrete møller kan overholde alle støjkravene.

Hvordan er støjgrænserne valgt?

Støjgrænserne er valgt så langt de fleste naboer ikke lægger mærke til gener fra støj. Men da vi har forskellig hørelse er grænserne politisk valgt. Der er sket en afvejning mellem hvor mange der vil føle sig generet af støj og samfundets behov for energiforsyning fra vind.

For den lavfrekvente støj er grænserne sat så 97 % af befolkningen ikke vil føle sig generede.

For den samlede støj er de 44 dB valgt så 88,5 % af naboerne ikke vil føle sig stærkt generede indendørs i enkeltliggende boliger i det åbne land. Tilsvarende er de 39 dB valgt så 96 % ikke vil føle sig stærkt generede indendørs ved støjfølsom anvendelse.

Er det værre at være nabo til en vindmølle end en virksomhed?

Grænserne for vindmøllestøj kan sammenlignes med grænserne for støj fra fx virksomheder. I bykerner og på landet er den vejledende støjgrænse for virksomheder 40 dB om natten. Hvis en virksomhed støjer for meget, måles støjen - typisk med en acceptabel usikkerhed på ca. 3 dB. For at en kommune må skride ind og kræve støjen dæmpet, skal virksomheden støje ca. 43 dB. Det svarer til støjgrænsen plus usikkerheden på målingen. Til sammenligning er kravet til vindmøllestøj i det åbne land 42-44 dB afhængig af vindstyrken.

I parcelhusområder er kravet typisk 35 dB. Her vil man med samme måleusikkerhed på 3 dB gribe ind ved støjkilder der ligger over 38 dB. Til sammenligning er kravet til vindmøller i støjfølsomme områder 37-39 dB. Støjfølsomme områder er fx fem eller flere tætliggende huse til beboelse eller institutioner, campingpladser, kolonihaver og sommerhusområder med overnatning. Daginstitutioner og skoler til børn er også støjfølsomme. Man skal altid vurdere om områder op til vindmøller er støjfølsomme - det sker som led i VVM processen.

Skyggekast

Ligesom ved støjpåvirkningen er det vindmølleejerens pligt at dokumentere, at naboer til vindmølleprojekter ikke generes af visuelle effekter som eksempelvis skyggekast fra møllens roterende vinger. Ved konkrete projekter skal vindmølleejeren vise, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end ti timer om året, regnet som reel skyggetid[1].
Til sammenligning er der gennemsnitligt mere end 1400 solskinstimer årligt i Syd- og Sønderjylland, det vil sige at skyggepåvirkningen højst må ske i mindre end 0,7 % af disse timer.

[1] Reel skyggetid beregnes med et specielt simuleringsværktøj Windpro, Shadow der tager hensyn til eks. meteorologiske forhold og at der forekommer mere skyggekast om sommermånederne end vintermånederne, kaldes også Real Case skyggetid. Moderne vindmøller har alle installeret mekanismer til at stoppe vindmøllen i tilfælde hvor den vil forsage skyggekast ved naboer.

5. december 2014

Cookiepolitik