Her kan det ofte betale sig

Tag, loft og ydervægge

I bygninger opført før 1950 findes mange dårligt isolerede lofter, og uisolerede ydervægge er udbredt i etagebygninger før 1972. Varmen stiger til vejrs, og efterisolering og tætning af tag og loft holder varmen inde i huset. Det anbefales at efterisolere med 300 mm eller mere og samtidig foretage en tætning af loftet. Tætningen sikrer, at den varme luft ikke forsvinder op på loftet og forhindrer fugtskader. Isoleringen gør også indeklimaet bedre, fordi man undgår kuldenedfald.

Vinduer

Der forsvinder typisk meget mere varme gennem en kvadratmeter vindue end gennem en kvadratmeter ydervæg. På landsplan har mere end 70 % af boligmassen ældre termoruder. Her ligger et stort besparingspotentiale ved udskiftning til nye vinduer eller energiruder - også i lejeboliger.

Varmeanlæg

Enstrengede centralvarmeanlæg er almindelige i etageejendomme og har en ringere energiudnyttelse end tostrengede anlæg. Der er stort sparepotentiale i at udskifte ældre fjernvarmevekslere samt ældre og ineffektive varmekilder som gas- og oliefyrede kedler til nye varmekilder.

Kontakt Planafdelingen i Sønderborg Kommune for at høre mere om opvarmningsmulighederne i dit område. Planafdelingen kan kontaktes på tlf. 88 72 40 72 eller mail planafdeling@sonderborg.dk.

Vedvarende energiløsninger til eksisterende bygninger 

Bygherreforeningen og Teknologisk Institut har udgivet en puplikation, som omhandler vedvarende energiløsninger i eksisterende bygninger.
Find hele rapporten online HER

 

Forbedring af klimaskærm



Ejendommens klimaskærm er alt det, der skiller ude fra inde: Ydervægge, vinduer, tag, hoveddør, og så videre. En god klimaskærm holder varmen inde i bygningen

Cookiepolitik