Smarte termostater og energirigtig adfærd


Smarte termostater og energirigtig adfærd

Familien fra Havnbjerg fik besøg af ZEROboligs energivejleder med ønsket om at kunne spare nogle penge. En af de første ting vejlederen bemærkede da han var på besøg, var et forholdsvist højt strømforbrug.

"Vi havde aldrig rigtig tænkt over vores standby-forbrug, men vejlederen udpegede forskellige ting som kunne være skyld i dette, og nu er vi meget opmærksomme på at huske at slukke på kontakten, så den lille røde lampe ikke lyser" fortæller Bjarne Skov, som udover en ændret adfærd også har udskiftet alle glødepærer i huset til LED eller sparepærer. "Disse små ændringer betød, at vi sænkede vores elforbrug med 25% fra 2012 til 2013"

Familiens parcelhus i Havnbjerg

Udover besparelser på elregningen, får familien også besparelser på varmeregningen, takketvære de nye smarte termostater fra Danfoss. Termostaterne skuer selv ned for varmen når vinduerne åbnes for at lufte ud, de skruer et par grader ned om natten, og så kan man styre temperaturen fra en smart lille touch-skærm.

"Vi bruger det fx hvis vi har været hjemmefra et par dage, og gerne vil have det lunt når vi kommer hjem. Så kan vi sætte den til at varme op et par timer før vi kommer hjem"

Termostaterne er intelligente, og lærer på kort tid familiens vaner at kende. De regner ud hvornår beboerne kommer hjem fra arbejde, hvornår de går i seng og hvornår de står op igen - på den måde kan temperaturen tilpasses i løbet af dagen, og det er smart!

7. november 2013

Fakta om huset

Havnbjerg ved Nordborg
Parcelhus fra 1976
Boligareal 125 m2

Ny LED-belysning



Det var vigtigt for familien at finde LED-pærer med mulighed for lysdæmpning. Pærerne fandt de efter noget tids søgning på nettet

Styring af termostater



På denne lille skærm kan Bjarne Skov indstille temperaturen, så den passer til familiens behov

Cookiepolitik