Sparede 75% på energien

Energioptimering med ny varmekilde og solceller på taget, gav familien Nielsen fra Tørsbøl en energibesparelse på 75 %. Komfort og tryghed står stadig højt på listen og besparelsen har ikke påvirket dette.

Familien Nielsens gule parcelhus fra 1979 på 208 m2 i Tørsbøl er opvarmet med en hybridvarmepumpe. Huset er oprindelig bygget med oliefyr, der i løbet af 80’erne blev erstattet af et gasfyr. Nu er gasforbruget nedbragt yderligere med en varmepumpe der holder temperaturen oppe på 22 grader i stuen, suppleret med et gasfyr når udetemperaturen kommer under frysepunktet.

En af de første på markedet

Da Niels Peter Nielsen i 2013 hørte om virkningen og effektiviteten i en hybrid varmepumpe, var han ikke sen til at undersøge om den ny varmekilde kunne spare familien for udgifter til energi. Hybridvarmepumpen blev hurtigt installeret som en af de første af sin slags.

-Jeg havde planer om at gå på efterløn og kunne kun se god mening i at få reduceret de faste udgifter, fortæller Niels Peter Nielsen energisk. Vi opsatte solceller i 2012 og havde et fint overskud af strøm, hybridvarmepumpen blev installeret året efter, og nu kan jeg se at vi sparer mellem 20.000 og 22.000 kr. årligt på den effektive varmekilde.

Følger forbruget dagligt

Niels Peter Nielsen er meget entusiastisk omkring husets opvarmning og energibesparelser.
-Hybridvarmepumpen var en rigtig god investering, især med den besparelse vi har opnået, dog har den en lille ulempe; varmepumpen kan ikke lave varmt vand, der må gasfyret hjælpe til. Installation af et solfangeanlæg til opvarmning af det varme brugsvand er en god mulighed, men investeringen vil i forhold til varmtvandsforbruget til 2 personer blive for stor.

Hjemme i Tørsbøl er morgenkaffen som regel ikke drukket færdig, før end det daglige forbrug af gas og solcelleproduktionen er tjekket på husets Ipad. Og familien Nielsen går ikke på kompromis med komfort og god varme i huset.  ”Vi er to voksne i husstanden, og der er 22 grader i husets stueetage, badeværelset lidt varmere og resten af huset er opvarmet til 18 grader, det er lige præcis som vi gerne vil have det!” fortæller Niels Peter Nielsen.
 

Et godt sted at bo

Niels Peter Nielsen er frontløber og stærkt involveret i Kværs, Tørsbøl, Snurom landsbyråd. Han vil gerne, sammen med landsbyrådet, være med til at gøre det attraktivt for nye tilflyttere at bosætte sig netop i dette område. Derfor er det også god mening i at øge boligernes værdi ved at holde energiudgifterne nede.
-Der er mange forskellige varmekilder i boligerne herude, og rigtig mange af dem har gamle gasfyr, der med fordel kan smides ud. De gamle gasfyrs virkningsgrad er ringe, og det kan betale sig at kigge sig om efter en ny og langt bedre varmekilde.
 

Mød Niels Peter Nielsen til Fix din varmekilde mødet tirsdag den 9. februar kl. 19 på Kværs kro. Her fortæller han erfaringerne med udskiftning af den gamle varmekilde til noget langt mere effektiv og besparende.

9. februar 2016

Informationsmøder

Find olie- og gasfyrets afløsere. Mød op til et af de 4 informationsaftener rundt om i Sønderborg-området.

Tirsdag, 9. februar:   

kl. 16.30-18.00 Udviklingshuset HR Skolevej 4, Havnbjerg
kl. 19.30-21.00 Kværs Kro Kværsgade 9, Kværs

Torsdag, 11. februar:
kl. 16.30-18.00 Skovby Kro Kegnæsvej 37, Skovby Sydals
kl. 19.30-21.00 Holm Sognegård Møllegade 60, Holm

Læs mere om arrangementet og her

 

 

Skrot olie- og gasfyret

Få yderligere oplysninger

Louise Johnsen
louise.johnsen@projectzero.dk

 

Cookiepolitik