Solceller og stråtag

Inger og John Korsholm bor i den gamle idylliske landejendom fra 1800, som senest er totalrenoveret i 2006.

Ejendommen har stråtag, og er derfor ikke egnet til installering af solceller. Familien har dog alligevel fundet en løsning på problemet - de 45 m2 solceller er nemlig blevet monteret på en tilhørende lade til boligen.

"Vi har i 2012 også fået installeret et pillefyr, så nu sparer vi både penge på el-regningen og på varmeregningen." fortæller en tilfreds familien Korsholm.

Familien har foretaget følgende energirenoveringer:

  • Installering af solceller på laden
  • Træpillefyr med cirkulationspumpe
  • Udskiftning af spots til LED

Solceller
Solen tilføjer jorden enorme mængder energi - denne energi kan du gratis udnytte til strøm.
Solceller bliver ofte forvekslet med solvarmeanlæg. Men hvor solvarmeanlæg producerer varmt vand, producerer solceller elektricitet. Solceller er en forureningsfri energikilde, som producerer elektricitet af solens lys. De solceller, der findes i dag, kan omsætte op til ca. 20 procent af lysets energi til elektricitet.

Du kan sænke din elregning markant med strøm fra solceller på for eksempel dit tag. En ekstra fordel er, at solceller er en ret enkel og vedligeholdelsesfri teknologi, som er nemmere end nogen anden vedvarende energiform at installere i din bolig.

Træpillefyr
I et træpillefyr fyrer man med træpiller i stedet for olie, gas eller brænde. Træpillerne er lavet af sammenpressede træspåner og savsmuld.

Pillefyret afgiver varme til husets varmtvandsbeholder og opvarmer dermed huset og det varme brugsvand - fuldstændig ligesom et almindeligt olie- eller naturgasfyr. Selv store enfamiliehuse kan opvarmes med et pillefyr.

Du kan normalt spare mindst halvdelen af dine varmeudgifter ved at skifte dit olie- eller naturgasfyr ud med et træpillefyr.

Resultat
Familien sparer miljøet for et udslip på 3,3 ton CO2 årligt. Det betyder at de har fået et bedre energimærke, som gør boligen billigere at bo i og mere værd i en salgssituation.

Se udsendelse fra TV Syd som besøgte familien Korsholm i foråret 2012 her

19. december 2014

Fakta om huset

Sydals
Stuehus fra 1800 med stråtag
Totalrenoveret i 2006
Boligareal 171 m2

Stuehus med stråtag



Familiens hyggelige stuehus fra 1800 med stråtag, er ikke egnet til opsætning af solceller. Derfor har de istedet opsat solcellerne på taget af en ladebygning

ZEROmap



Find flere energisparehistorier på ZEROmap

Tryk her

Cookiepolitik