Når energirenovering var det eneste der kunne betale sig

Familien Frydkjær og Schmidt kunne godt se, at taget måske ikke var i den bedste stand mere, og at fugerne på deres flotte villa trængte til en omfugning. ZEROboligs energivejleder satte fokus på effektive energitiltag, der kunne foretages sammen med udskiftningen af taget. Huset havde ikke nogen form for nævneværdig isolering på loftet og fugerne i murene var i så ringe stand, at varmen ikke kunne holdes inden døre. De smuldrende fuger kunne risikere at forårsage frostsprængninger i murstenene.

"Vi var ikke i tvivl om besparelsen ved at tænke energirigtigt ved renoveringen."
På loftet ligger der nu 340 mm. isolering, og husets fuger i ydermuren har fået et helt nyt liv. Familien bor nu billigere, bedre og mere klimaklogt!

Familien har foretaget følgende energirenoveringer

  • Nyt tag
  • Efterisolering på loftet
  • Omfugning


Tag og efterisolering af loft
Nyt tag med efterisolering kan vise sig at være en god investering - især hvis du bor i en bolig fra 60'er eller 70'erne med det oprindelige tag. Forbedringen kan skabe mærkbare forbedringer for indeklimaet. Du sikrer nemlig et godt indeklima i en velholdt bolig, og samtidig nedbringes energiforbruget i langt de fleste tilfælde.

Omfugning
Som årene går, smuldrer fugerne mellem murstenene på huset. Mørtlen falder ud i flager, huset kommer til at se slidt ud, og det er ikke længere så smukt, som det har været. Men fugerne har også en stor indflydelse på varmeforbruget. Jo mere utætte de er - jo højere varmeregning.

Nedbrudte fuger omkring vinduer og døre i teglydervægge kan - uanset om fugerne er udført af mørtel, fugemasse eller fugebånd - resultere i både trækgener og unødigt varmetab. Når fugerne renoveres og bliver tætte igen opnår du besparelse på varmeregningen og bedre komfort i dit hjem.

Det samlede resultat
Familien sparer miljøet for et udslip på 0,59 ton CO2 årligt. Det betyder at de har fået et bedre energimærke, som gør boligen billigere at bo i og mere værd i en salgssituation.

Læs mere om familien her

ZEROmap
Se flere energisparehistorier og bliv inspireret på ZEROmap her

19. december 2014

Fakta om huset

Sønderborg
Patriciervilla fra 1931 med massive ydervægge
Boligareal 183 m2 (+ 31m2 kælder)

Nyt tag



Lokale håndværkere med energivejleder-uddannelse klarede arbejdet, og gjorde renoverings-processen nem for familien

Cookiepolitik