Fra energimærke F til C med ny facadeisolering

Familien Wejs Hansen i Sønderborg har smidt sokkerne, efter at deres næsten 100 år gamle patriciervilla har fået en overfrakke på. Det var en større renovering, men nødvendigt for at holde varmeudgiften nede og huset attraktivt.

Den store villa trængte efterhånden til en kærlig hånd. Nu har villaen fået en "overfrakke" på og sit 100-årige statelige udtryk tilbage, og tidligere fugtproblemer er fjernet.

"Vi håber at sænke fjernvarmeprisen med 12.000 kroner"
Peder Hansen

Efter energirenoveringen med facadeisolering rykkede boligens energimærke fra et F til et C, og har dermed gjort huset mere attraktivt og højnet salgsværdien.

Familien har foretaget følgende energirenoveringer

  • Facadeisolering

Facadeisolering
Efterisolering af ydervæggen bør foretages under hensyntagen til husets arkitektur. Her tænkes der især på beklædningen, der anvendes uden på isoleringsmaterialet.

Mange ejendomme er dårligt isolerede, utætte og har stort varmetab. Dette medfører både stort energiforbrug, dårlig komfort og indeklimaproblemer - herunder risiko for skimmelvækst, når varm og fugtig inde luft kondenserer på kolde overflader. En facadeisolering kan også være med til at give huset et helt nyt udtryk.

Efterisolering er den hurtigste vej til et behageligt indeklima - og giver oven i købet en økonomisk gevinst. Ved at nedsætte energiforbruget med isolering er du samtidig med til at passe på klimaet.

Resultat
Familien sparer miljøet for et udslip på 2,67 ton CO2 årligt. Det betyder at de har fået et bedre energimærke, som gør boligen billigere at bo i og mere værd i en salgssituation.

 

19. december 2014

Fakta om huset

Sønderborg
Patriciervilla fra 1913 med massive ydervægge
Boligareal 394 m2 (+157 m2 kælder)
Energimærke F før renovering

Patriciervilla



Der skulle store stilladser til, da patriciervillaen skulle have sin "overfrakke" på

Ny facade



Den udvendige isolering giver en varmere bolig og den flotte facade giver villaen nyt liv

Cookiepolitik